Vojensmail – et nyhedsbrev direkte i din mailboks

Leveret af Ikke kategoriseret

Information er en vanskelig sag. Som borgere i et lokalområde ved vi typisk noget forskelligt, fordi vi orienterer os på forskellig måde. Det er meget svært at skaffe sig lige præcis og kun den information, man er interesseret i – og ingen kan rumme alt!

Nogle læser en daglig avis, andre klarer sig med ugeaviserne. Nogle bruger fortrinsvis de sociale medier – men dem er der efterhånden mange af. Nogle googler og finder information på hjemmesider. Nogle holder sig orienteret ved at snakke med naboer, venner og bekendte…

Forum Vojens har i flere år drevet en hjemmeside (https://vojens.dk/) , der både indeholder grundlæggende oplysninger om Vojens, bringer nyheder og ikke mindst vedligeholder en arrangementskalender for at vise, hvor meget der sker i lokalområdet (den tidligere Vojens kommune).

Desuden har Forum Vojens en side på Facebook (https://www.facebook.com/vojens.dk), der bringer aktuelle opslag flere gange om ugen.

Disse gode viljer rammer imidlertid ikke alle. Der er stadig mange borgere, der ikke kender til Forum Vojens eller er opdateret på, hvad der sker i byen.

Nu er der så på privat initiativ startet en ny service ved navn Vojensmail. Det er gratis at tilmelde sig, og man får regelmæssigt tilsendt et nyhedsbrev direkte i sin mailboks. Der arbejdes i øjeblikket på at få denne nye informationskanal til at smelte sammen med Forum Vojens´ øvrige tilbud, så vi forhåbentlig kan “ramme” endnu flere med nyttig viden om, hvad der sker – her hvor vi bor.

Har du endnu ikke tilmeldt dig Vojensmail, kan du her få et kig på, hvordan det seneste nyhedsbrev ser ud.

Du kan selv tilmelde dig og få nyhedsbrevet her.

God fornøjelse!

Indvielse af Iværkstedet i Vojens

Leveret af Ikke kategoriseret

Kom og vær med, når vi indvier kontorfællesskabet “Iværkstedet” i Vojens. Vi sætter rammerne for en hyggelig eftermiddag, hvor du kan opleve et program med forskellige indslag i løbet af eftermiddagen

Det foregår torsdag den 16. marts 2023 kl. 15:00-16:30.

Adressen er Søndergade 11C, 6500 Vojens.

Kontoret i Vojens består af 8 pladser, hvor 5 pladser i øjeblikket er udlejet. Kontoret er i hyggelige omgivelser, hvor iværksættere eller andre, der har brug for et lokalt kontormiljø, kan nyde godt af et fællesskab med sparring og netværk fra forskellige brancher. På kontoret er der plads til uformelle møder i hyggehjørnet eller mere formelle møder i mødelokalet. Det er udstyret med whiteboard, og her er plads til 8 personer. Kontoret byder også på et lille tekøkken, med kaffemaskine og køleskab.

Kom og mød andre virksomheder i Vojens og se det nye kontor. Der vil naturligvis være lidt godt til ganen samt et glas til at slukke tørsten.

Ingen tilmelding er nødvendig. Du kan bare dukke op.

Program:

15.00 – 15.10:   Officiel indvielse.
15.10 – 15.30:   Netværk, bobler og kage.
15.30 – 15.40:   HERs iværksættervejleder Sofie Stenberg fortæller om iværksættertilbud.
15.40 – 15.50:   Netværkskoordinator Andreas Klokker fortæller om tilbud i Vojens.
15.50 – 16.00:   Kort præsentation af husets iværksættere.
16.00 – 16:15:   HER og FJ Invest om det nye tilbud i Vojens v. Erhvervsdirektør Gert Helenius og Marianne Elsborg Ibsen fra FJ Invest.
16.30 :               Tak for i dag.

Udviklingsplan for Vojens

Leveret af Forum Vojens

Udviklingsplanen for Vojens fik mange positive ord med på vejen, før den blev godkendt på mødet i Haderslev Kommunalbestyrelse den 28. februar 2023.

Behandlingen af planen varede ca. 15 minutter og politikernes indlæg kan genhøres her.

1 6 7 8 9 10 11 12 54