Haderslev - Vojens Tunneldal
I tunneldalen mellem Haderslev og Vojens er der afmærket fire vandreruter. Man kan også vandre hele strækningen fra Haderslev til Vojens, i alt cirka 14 km.
Vandreruterne er indtegnet på kortet i en folder omkring Tunneldalstierne, og de er afmærket med farvede pile på skilte langs ruterne. Ruterne følger mark- og skovveje, samt smalle trampestier.
Turen gennem tunneldalen giver mulighed for at opleve den smukke natur og spændende kulturhistorie.