Skrydstrup Kultur- og Fritidscenter
For nogle år siden blev omklædnings- og baderum fornyet med en tilbygning til de gamle foreningslokaler på Gl. Bevtoftvej 17. Fornyelsen var første skridt til den multihal, der også er et stort ønske i byen.
Ideerne har således været der hele tiden, men det har knebet med finansieringen. Nu sættes der gang i projektet igen. Haderslev Kommune har bevilget 3 mio.kr. i 2024, og resten af pengene skal skaffes via folkeaktier og fondsmidler.
Tegninger/planer kan ses nedenfor.
Skrydstrup har brug for et moderne samlingssted, hvor der er plads til, at borgere i alle aldre kan dyrke fællesskaber, kultur og idræt. Aktualiseret af skolen, der er nedlagt, og udviklingen på Fighter Wing, hvor borgerne i lokalområdet ikke længere kan fortsætte med at bruge halkapacitet til aktiviteter som badminton m.m.
Derfor appellerer initiativgruppen til borgerne om at bidrage med donationer til projektet i form af folkeaktier. Læs mere om, hvordan du kan bidrage her.
Invitation til indvielse af ny rundkørsel Ribevej / Østergade i Vojens
Vojens har fået en ny rundkørsel ved Østergade og Ribevej.
60+ for enlige mænd
Altid plads til én til, eller to, eller tre…
I Vojens er der et socialt fællesskab for enlige mænd i den tredje alder (60+). Det er ikke en loge for særligt indviede, men et åbent tilbud om at være med i et kammeratskab for modne mænd, som bor alene i hverdagen.
Med fast base på Sundhedscenter Vojens (Rådhuscentret 7, 6500 Vojens) mødes man i klubben hver mandag kl. 14-16.30 og hygger sig med mange forskellige aktiviteter.
Det kan være foredrag, indendørs spil, petanque, krolf og lignende – men også ”udgående” aktiviteter som museums- og virksomhedsbesøg, bowling og fælles udflugter til seværdigheder m.m.
Ud over mandagsmøderne er der tilbud om fælles gåture (tirsdage kl. 10-11) og motion i Sundhedscentrets motionsrum (fredage 14-16).
Programmet sammensættes af dem, der vil være med. Det bygger på kammeratskab og har gerne et indhold, der kan gøre medlemmerne lidt klogere på verden…
Alle mænd i målgruppen – bosiddende i Haderslev kommune – er velkomne i klubben. Kontakt Henning på mail eller eller telefon 4047 2806, hvis du vil vide mere.
Programmet for 2. halvår 2023 kan findes her.