Årsmøde i Forum Vojens
Forum Vojens´ årsmøde den 20. marts 2018 bestod af 2 dele. Først et inspirerende og engageret foredrag af planchef Karina Kisum Jensen fra Ikast-Brande Kommune. Hun fortalte om byfornyelse i samarbejde mellem kommune og borgere, og erfaringerne passede fint til situationen i Vojens og omegn.
Dernæst selve generalforsamlingen, hvor de ca. 35 deltagere godkendte både bestyrelsesberetning og regnskab.
Flere bestyrelsesmedlemmer havde valgt ikke at genopstille. Heldigvis var der nye kandidater, så det lykkedes at vælge en fuldtallig bestyrelse, der holder konstituerende møde den 11-04-2018.
Referat fra generalforsamlingen kan læses her.
Søg om penge til lokale initiativer – næste ansøgningsfrist 1. juni 2018
Bestyrelsen for Forum Vojens afsætter hvert år en pulje, hvorfra borgere og foreninger kan søge penge til at gennemføre et projekt eller skabe en aktivitet.
Eksempel på tidligere bevillinger:
Petanquebane i Rådhuscenteret | 75.000 kr. |
Discgolfbane i fritidscenteret | 40.000 kr. |
Tilskud til kunstgræsbane i fritidscenteret | 100.000 kr. |
Bålhytte og shelters v. blå spejdere | 150.000 kr. |
Affaldsindsamlingsdag 2017 | 3.000 kr. |
Renovering af Jegerup Kirkesti | 50.000 kr. |
Vojens Kultur og Musikhus
Vojens Kultur og Musikhus på adressen Vestergade 20, 6500 Vojens drives af en fond (selvejende institution) og rummer bl.a. aktiviteter for Haderslev Musikskole, men huset lejes også ud til arrangementer.
Huset danner desuden ramme om en lang række offentlige arrangementer, som fondsbestyrelsen selv står for: udstillinger, foredrag, koncerter og andre kulturarrangementer.
Årsprogrammet for 2018 er offentliggjort og kan findes her.