Friluftsteater: Den vægelsindede

22/07/2022 19:00 - 21:00

Tid: Fredag den 22. juli 2022 kl. 19

Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens.

Program: Ludvig Holbergs DEN VÆGELSINDEDE er en humoristisk teaterforestilling, der handler om den indtagende, men lunefulde modehandlerenke Lucretia, der får forvildet sig ind i et kærlighedsdilemma mellem to søskendepar. Samtidig lider Lucretia af svære humørsvinger, der mildest talt gør hende en lille smule utilregnelig – til stor forvirring for personerne omkring hende.

Med den danske sommerhimmel som bagtæppe er der lagt op til en helt særlig teateroplevelse, hvor der bliver rig mulighed for at få trænet lattermusklerne og – med lidt held – at få lidt sol i ansigtet. Dertil er forestillingen Teatret Møllens bidrag til fejringen af 300-året for dansk teater, der har jubilæum i 2022.

Læs mere her – og se YouTube-videoen her.

Entré: Gratis adgang. På grund af et udvidet samarbejde med Haderslev Kommune er forestillingen derudover gratis for alle tilskuere i hele kommunen. Medbring blot en picnickurv, noget at sidde på og måske lidt at drikke – så sørger vi for resten.

Arrangør: Teatret Møllen