Vojens Bypark – efterårsstatus
Efterårsarbejdet med anlæggelsen af Vojens Bypark er nu ved at være afsluttet, og projektet ligger stille frem til foråret.
F.eks. mangler stisystemet den sidste finish i form af et lag stenmel.
Men alle er velkomne til allerede nu at tage en tur rundt i anlægget, hvor man bl.a. kan glæde sig over det flotte insektbed og de nye parklamper.
Brugerrådet glæder sig til at indvi byparken til foråret, når de sidste ting bliver gjort færdige.
Skovplantning i Vojens Fritidscenter 1982
Et stykke Vojens-historie er bevaret.
En næsten glemt historie fra 1982 om træplantning og sponsorskilte i Vojens Fritidscenter er blevet samlet og synliggjort på en tavle på Hjertestien nær kunstgræsbanen i fritidscentret. Historien fremgår af teksten, du kan læse her.
I et samarbejde mellem Lokalhistorisk Arkiv, den tidligere kommunegartner, frivillige på Aktivitetscentret Povlsbjerg og Haderslev Kommune har Forum Vojens grebet en bold, der blev kastet af en deltager på Forum Vojens´ årsmøde i marts 2023.
Forhåbentlig til glæde for de mange borgere, der bruger området flittigt.
Klik på billedet for at forstørre navneskiltene, så du kan læse dem på skærmen. Nogle genfundne skilte var knækket eller ulæselige, og andre er forsvundet i tidens løb.
Skrydstrup Kultur- og Fritidscenter
For nogle år siden blev omklædnings- og baderum fornyet med en tilbygning til de gamle foreningslokaler på Gl. Bevtoftvej 17. Fornyelsen var første skridt til den multihal, der også er et stort ønske i byen.
Ideerne har således været der hele tiden, men det har knebet med finansieringen. Nu sættes der gang i projektet igen. Haderslev Kommune har bevilget 3 mio.kr. i 2024, og resten af pengene skal skaffes via folkeaktier og fondsmidler.
Tegninger/planer kan ses nedenfor.
Skrydstrup har brug for et moderne samlingssted, hvor der er plads til, at borgere i alle aldre kan dyrke fællesskaber, kultur og idræt. Aktualiseret af skolen, der er nedlagt, og udviklingen på Fighter Wing, hvor borgerne i lokalområdet ikke længere kan fortsætte med at bruge halkapacitet til aktiviteter som badminton m.m.
Derfor appellerer initiativgruppen til borgerne om at bidrage med donationer til projektet i form af folkeaktier. Læs mere om, hvordan du kan bidrage her.