IDÈ-workshop på Tørning Mølle

Leveret af Tørning Mølle

Deltag i vores spændende IDÉ-workshop og vær med til at forme fremtiden for Tørning Mølle på Tørning Mølle.

Tirsdag d. 30. januar 2024, kl. 15.00 – 18.00

Vi sørger for lækre kager og god kaffe, så du kan nyde en inspirerende eftermiddag hos os. På workshoppen udforsker vi det potentiale, Tørning Mølle byder på, og finder synergierne mellem Hærvejen og møllen.

Din mening er værdifuld for os. Send os en e-mail på hea@toerning-moelle.dk senest den 19. januar 2024, og sæt kryds i kalenderen.

Vi glæder os til at se dig!

Vel mødt, Tørning Mølles bestyrelse                                                    

Udviklingsplan for Vojens

Leveret af Forum Vojens

I forlængelse af “Levende Bymidte – udviklingsplan for Vojens“, der udkom er der nedsat en styregruppe under Haderslev Kommunes Land- og Byudviklingsudvalg.

Bent Kloster er formand for styregruppen, der er sammensat af politikere og repræsentanter for Forum Vojens, og gruppen får støtte af relevante ledere og medarbejdere fra forvaltningerne. Styregruppen kan desuden nedsætte arbejdsgrupper efter behov.

Der forestår nu en proces, hvor styregruppen prioriterer de enkelte indsatser. Derefter undersøges, om eller hvordan forslagene kan realiseres. I nogle tilfælde indhentes faglig bistand udefra, og til sidst skal der findes finansiering til projekter, hvor de penge, der allerede er på budgettet, ikke rækker.

Alt i alt er der sat gang i en proces, der kommer til at tage tid, men der er grund til optimisme, og det varer forhåbentlig ikke længe, før de første resultater kan ses i byen.

Noget af det, styregruppen arbejder med i øjeblikket, er forskønnelse og opgradering i Rådhuscentret, tilbud/lokaler til børn/unge på Banegårdspladsen, offentlige toiletter i tilknytning til stationen og en klimaløsning, der kan være med til at lede den stigende mængde overfladevand væk fra hovedgade/cykelsti. Parallelt hermed foreslås nedsat en arbejdsgruppe vedr. Vojens Hallerne, lige som der bliver arbejdet på forbedring af sikkerheden i krydset Østergade/Stadionparken.

Styregruppen, der arbejder med udviklingsplanen for Vojens. Fra venstre: Bent Kloster, Anne-Marie Hundebøl, Karl Posselt, Kurt Hansen, Preben Holmberg og René Holm. Forrest byplanlægger Maria Louise Brandt Andersen, der er tovholder for udviklingsarbejdet. Marie Skødt mangler på billedet.

 

Vojens Bypark – efterårsstatus

Leveret af Forum Vojens

Efterårsarbejdet med anlæggelsen af Vojens Bypark er nu ved at være afsluttet, og projektet ligger stille frem til foråret.
F.eks. mangler stisystemet den sidste finish i form af et lag stenmel.

Men alle er velkomne til allerede nu at tage en tur rundt i anlægget, hvor man bl.a. kan glæde sig over det flotte insektbed og de nye parklamper.

Brugerrådet glæder sig til at indvi byparken til foråret, når de sidste ting bliver gjort færdige.

 

1 2 3 4 5 52