Genindvielse af Odinsplads i Vojens

Leveret af Forum Vojens

Banegårdspladsen (Odinsplads) i Vojens blev genindviet fredag den 5. november 2021.

Efter idé fra Forum Vojens, en bevilling fra Haderslev Kommune samt et længerevarende entreprenørarbejde er pladsen foran stationen blevet forbedret for busser og rejsende. Desuden er det grønne område blevet udvidet og gjort indbydende med bede, træer, et legetog og bænke, som indbyder til ophold.

Til foråret vil pladsen fremstå langt grønnere og mere indbydende end hidtil.

Ved genindvielsen blev det fejret, at renoveringsprojektet er gennemført, og der var taler af borgmester H. P. Geil og Forum Vojens´ formand Karl Posselt, hvorefter der var kaffe og kage til de mange borgere, der var mødt op i dagens anledning.

Links til lokal medieomtale af begivenheden:
Haderslev Kommune
Der Nordschleswiger
Haderslevspuls
Ugeavisen MidtSyd

 

Teologi for voksne – noget for dig?

Leveret af Forum Vojens

I Vojens Sognegård har præsterne igen i år planlagt en række foredrag under fællesoverskriften “Teologi for voksne”.

Alle arrangementer foregår i Vojens Sognegård på fredage (oktober og november 2021) fra kl. 9 – 10:30.

Der er ingen tilmelding, og det er gratis at deltage.

Se oversigten over datoer og emner her.

Velkommen til Vojens

Leveret af Forum Vojens

Som service til tilflyttere har Forum Vojens udarbejdet en folder med en kort tekst, der byder velkommen til Vojens og som opfordrer tilflyttere til at tage kontakt for at blive hjulpet til rette og hurtigst muligt at lære byens muligheder at kende. På den måde skulle det gerne bliver let at falde til.

Folderen bliver lagt frem hos ejendomsmæglere og boligforeninger i Vojens.

Klik på billedet for at se hele folderen.

1 13 14 15 16 17 18 19 50