Genindvielse af Odinsplads i Vojens

Leveret af Forum Vojens

Banegårdspladsen (Odinsplads) i Vojens blev genindviet fredag den 5. november 2021.

Efter idé fra Forum Vojens, en bevilling fra Haderslev Kommune samt et længerevarende entreprenørarbejde er pladsen foran stationen blevet forbedret for busser og rejsende. Desuden er det grønne område blevet udvidet og gjort indbydende med bede, træer, et legetog og bænke, som indbyder til ophold.

Til foråret vil pladsen fremstå langt grønnere og mere indbydende end hidtil.

Ved genindvielsen blev det fejret, at renoveringsprojektet er gennemført, og der var taler af borgmester H. P. Geil og Forum Vojens´ formand Karl Posselt, hvorefter der var kaffe og kage til de mange borgere, der var mødt op i dagens anledning.

Links til lokal medieomtale af begivenheden:
Haderslev Kommune
Der Nordschleswiger
Haderslevspuls
Ugeavisen MidtSyd