Årets Vojens Borger 2025

Leveret af Forum Vojens

Høttelørdag – i år lørdag den 23. august 2025 kl. 11 – blev Vibeke Lautrup Jensen udnævnt til Årets Vojens Borger 2025.

Det skete bl.a. på grundlag af følgende indstilling:

“Vibeke har siden 2011 været en bærende kraft i Vojens Håndboldforening, hvor hun i mere end et årti har varetaget rollen som både kasserer og bestyrelsesmedlem.

Men det er især i forbindelse med det traditionsrige børne- og ungdomsstævne Vojens Påskecup, at Vibekes indsats virkelig skinner igennem. Gennem mange år har hun været helt uundværlig – særligt i sin rolle som ansvarlig for indkvartering. På nærmest legendarisk vis har hun sørget for, at tusindvis af børn og trænere har haft trygge og velfungerende rammer under stævnet.

Vibeke er typen, der altid har styr på detaljerne, uden nogensinde at miste det store overblik – og hun møder enhver opgave med varme, engagement og viljen til at få det hele til at lykkes. I planlægningsudvalget til Påskecup har hun været en af de mest stabile og betroede kræfter, og heldigvis fortsætter hun i det arbejde – også når hun næste år træder ud af bestyrelsen.

Hendes mangeårige frivillige arbejde er båret af en stærk fællesskabsånd og et hjerte, der banker for børn, foreningsliv og Vojens. Vibeke gør ikke stort væsen af sig selv – men hendes indsats er uvurderlig og mærkbar for alle omkring hende.”

Forum Vojens ønsker til lykke, og Vibeke føjer sig nu til den lange række af borgere, der siden 2003 har opnået denne hæder. En oversigt over modtagerne kan ses her.

Sjov Motion – ny sæson

Leveret af Forum Vojens

Én af Vojens´ store foreninger med en skyhøj fremmødeprocent tager hul på en ny sæson i Vojens Hallerne fra og med tirsdag den 2. september kl. 9.30 (og derefter hver tirsdag samme tid og sted).

Det er “Sjov Motion”, der samler 80-100 medlemmer i alderen 60+ hver tirsdag formiddag til motion og fællesskab.

Se tilbuddene herunder eller hent hele folderen her.

Afprøvning af Ungeaktiviteter på Vojens Banegård

Leveret af Forum Vojens

Land- og Byudviklingsudvalget besluttede februar 2023, at Ungeudvalget kunne igangsætte udarbejdelsen af en afprøvning af etableringen af et ungemiljø på Vojens station. Initiativet indgik som en del af helhedsplanen for udviklingen af Vojens.

Klubtilbuddet på Banegården åbnede den 11. januar 2024.

Klubtilbuddet drives af Haderslev Ungdomsskole, og de aftener hvor Ungdomsskolen ikke bruger lokalerne, lånes de ud til den lokale forening af frivillige ”Ungdomshuset Vojens”.

Ungdomsskolen holder åbent:

Mandage og onsdage juniorklub (unge fra 4. klasse) kl. 14-17.30 og
Mandage og onsdage ungdomsklub (unge fra 7. klasse) kl. 18.30 – 21.00

Ungdomshuset Vojens holder åbent:

Tirsdag og torsdag 18.30-21.30 for unge/voksne 15-25 år

Ungdomshusets (ordens)regler kan ses her.

I forbindelse med ungeafprøvningen er der nedsat en følgegruppe bestående af følgende deltagere:

  • Haderslev Ungdomsskole
  • SSP
  • Forum Vojens
  • Foreningen ”Ungdomshuset Vojens”
  • Forvaltningsrepræsentant

Du kan læse kommissoriet for ungeafprøvningen HER

På baggrund af de løbende evalueringer, hvor både Ungdomsskolen og de frivillige omkring klubben på banegården ønskede at fortsætte, forlængede Ungeudvalget november 2024 perioden for afprøvningen, så den udløber den 31. december 2025.

Afprøvningen skal endeligt evalueres september 2025 af Ungeudvalget.

Har du spørgsmål til Ungdomsskolen klubtilbud kan du kontakte: Jonas Nordklitgaard (jnord@haderslev.dk)

Har du spørgsmål til aktiviteterne Ungdomshuset forestår kan du kontakte: Karsten Petersen (info@ungehusetvojens.dk)

Har du spørgsmål til rammerne for ungeafprøvningen kan du kontakte: Jesper Aaskov( jesaa@haderslev.dk)

1 2 3 4 5 57