Søg om penge til lokale initiativer – næste ansøgningsfrist 1. juni 2018

Leveret af Forum Vojens

Bestyrelsen for Forum Vojens afsætter hvert år en pulje, hvorfra borgere og foreninger kan søge penge til at gennemføre et projekt eller skabe en aktivitet.

Har du et godt initiativ, så send en ansøgning senest den 1. juni 2018. Du finder retningslinjer og ansøgningsskema her.

 

Eksempel på tidligere bevillinger:

Petanquebane i Rådhuscenteret 75.000 kr.
Discgolfbane i fritidscenteret 40.000 kr.
Tilskud til kunstgræsbane i fritidscenteret 100.000 kr.
Bålhytte og shelters v. blå spejdere 150.000 kr.
Affaldsindsamlingsdag 2017 3.000 kr.
Renovering af Jegerup Kirkesti 50.000 kr.

Vojens Kultur og Musikhus

Vojens Kultur og Musikhus på adressen Vestergade 20, 6500 Vojens drives af en fond (selvejende institution) og rummer bl.a. aktiviteter for Haderslev Musikskole, men huset lejes også ud til arrangementer.

Huset danner desuden ramme om en lang række offentlige arrangementer, som fondsbestyrelsen selv står for: udstillinger, foredrag, koncerter og andre kulturarrangementer.

Årsprogrammet for 2018 er offentliggjort og kan findes her.

Kunstgræsbanen i Fritidscentret

Leveret af Forum Vojens

Den 6. december 2017 blev en ny kunstgræsbane efter adskillige års tilløb indviet i Vojens Fritidscenter. Selv om vejret var koldt og blæsende, hindrede det ikke mange interesserede i at møde op.

Allan Emiliussen kunne som én af sine sidste handlinger som kulturudvalgsformand i Haderslev kommune give banen gode ord med på vejen sammen med de øvrige talere – formanden for Vojens Bold- og Idrætsklub Ulrik Nielsen og forstanderen for Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Tommy Mikkelsen.

Efter indvielsen og en efterfølgende opvisningskamp er banen nu i almindelig brug og ideel på en årstid, hvor de almindelige baner er så våde, at de ikke har godt af at blive brugt. Banen bruges naturligvis af mange børn og unge, men efter nytår har også VBI´s ældste medlemmer – superveteranerne – fået testet banen, endda med en lille smule sne på toppen. Og den er godkendt som et glimrende underlag til gamle ben!

Banen er etableret gennem et samarbejde mellem Haderslev Kommune, A/P Møller fonden, Forum Vojens, Vojens Bold- & Idrætsklub (VBI) og Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole (VGIE).

1 48 49 50 51 52 53 54