Børnepasning i Jegerup

Leveret af Forum Vojens

“Egerødderne” vil starte dagplejepasning for 0-3-årige i den gamle skole i Jegerup.

Her var der en kommunal daginstitution indtil 2016, så lokaler og legeplads står klar.

Initiativtagerne håber nu på at kunne tiltrække private dagplejere, der allerede er etableret, men som har lyst til at passe børnene et sted, hvor man ikke står alene, og hvor der kan etableres flere muligheder for børnene, end der normalt er til rådighed i private hjem.

Det bliver op til dagplejerne og de interesserede forældre at definere pasningsordningen – beslutte, hvordan børnene skal passes, og hvornår der skal være åbent i “institutionsdagplejen”.

Egerødderne kan følges på Facebook, og yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse via mail til egeroedderne@jegerup.dk

 

Vennekredsen

Leveret af Forum Vojens

 

Den første lørdag i hver måned kl. 9-15 (dog for tiden ikke Covid-19) åbner Vennekredsen dørene til et loppemarked uden lige. De gode fund er slet ikke det eneste, du får med fra butikken. Her er musik, kaffe og salg af pølser med brød. Lige til at blive i godt humør af.

 

På almindelig hverdage er der åbent i Loppegården kl. 8.30 – 11.30. Dog ikke i ugen op til den månedlige auktion.

Kontakt Vennekredsen eller tjek Vennekredsens Facebookgruppe

Cykelsæsonen er i gang!

Leveret af Forum Vojens

Cyklistforbundet Haderslev har netop udsendt sæsonprogrammet for motionsture i Haderslev, Vojens, Gram og omegn.
Turene foregår i moderat tempo, så de fleste kan være med.
Turlederne sørger for, at deltagerne får lidt at vide om egnen undervejs.
Programmet er lige til at printe ud til opslagstavlen. Klik her for at hente det.

1 46 47 48 49 50 51 52 53