DM i skoleudvikling – KaMiBe på Lagoniskolen
Lagoniskolen er med i slutspurten om DM i skoleudvikling
KaMiBe (Karakterstyrker, mindfulness og bevægelse): Alle skolens klasser arbejder to-tre gange om ugen med KaMiBe, der er skemalagt i den understøttende undervisning. Kombinationen af de tre områder er en forrygende effektiv cocktail. Lagoniskolen oplever elever, der rykker markant, når det kommer til trivsel, motivation, optimisme, omstillingsparathed, nærvær, læringsparathed, relationer, læring, fællesskab og inklusion.
Lyder det langhåret, så hør, hvordan en elev oplever det:
“Det bedste er, når man endelig får helt ro. At der kun er en, der snakker ad gangen. Det er en af de timer, hvor vi altid når det – på et eller andet tidspunkt. Vi lytter til hinanden. Når vi har haft KaMiBe, så er vi mere rolige i timen efter”.
Læs mere her.
Landsbydag i Jegerup
Den lokale landsbyforening i Jegerup arrangerer landsbydag lørdag den 15. september 2018 kl. 9-20. Det begynder kl. 9 med flaghejsning, jagthornsblæsning og gratis morgenmad og slutter hen under aften med hyggelig fælles spisning.
Det hele foregår i området ved Jegerup Gamle Skole (Bygaden 18, Jegerup, 6500 Vojens).
Læs om de mange aktiviteter i programmet her.
Man behøver ikke at bo i Jegerup for at være med!
Fredagshøjskolen i Vojens
3 foredrag + 1 udflugt
Tid: 4 Fredage kl. 10-12
Sted: Vojens Kultur og Musikhus
Program (læs mere her):
28.09.2018 | Karsten Eskildsen: Ribe – Danmarks ældste købstad. |
26.10.2018 | Udflugt til Ribe |
09.11.2018 | Kai Joel Palomäki Schmidt: Mit liv som finnedreng |
23.11.2018 | Erik Kulavig: Vladimir Putin |
Pris: 300 kr. for alle 4 arrangementer. Tilmelding/Billetkøb her.
Enkeltforedrag kan købes ved indgangen á 100 kr. Udflugt alene 150 kr.
Arrangør. FOF Haderslev.