Liv i byen – hvad gør vi nu?

Leveret af Forum Vojens

I det sidste års tid – godt og vel – har Vojens Handels aktivitetsudvalg, Haderslev Erhvervsråd og Forum Vojens samarbejdet med BIDdanmark (konsulenthus) om aktiviteter og udsmykning i Vojens.

Det gælder Fastelavn, Påske, Vojens Blomstrer, Good Evening June, Halloween, julepyntning – og  planer om lidt mere, der så ikke kunne lade sig gøre pga. Corona.

Samarbejdet med BIDdanmark synger nu på sidste vers, og der er bud efter aktive borgere, som er klar til at holde dampen oppe. For det er aktiviteterne, der giver liv i byen og skaber grundlag for vort lokale handelsliv.

Sidste møde med BIDdanmarks konsulent kan blive en ny begyndelse.

Det er torsdag den 3. november 2022 kl. 19-21 i Frøs Arena.

Kom og vær med!

BIDdanmark-modellen samler alle de lokale kræfter – lige fra handelsliv til foreningsliv – og hjælper dem til atter at gøre byen attraktiv. Det er hjælp til selvhjælp.