Tid: Torsdag den 24. august 2023. Afgang: Vojens klokken 9.20-15.
Sted: Afgang fra Vojens Station (Odinsplads 3, 6500 Vojens) eller Haderslev Vest (Haderslev Vest station, Simmerstedvej 1, Haderslev).
Program: Udflugt som i gamle dage. Tag med på denne tur som er “Kultur på Skinner”, kulturhistorie fra begyndelsen af 1900tallet. Turen går på den smukke strækning mellem Haderslev og Vojens. Tag turen fra Domkirkebyen til stationsbyen – banen som før i tiden bandt Haderslev på jernbanenettet. På turen oplever du den smukke Sønderjyske natur, du passerer landsbyer, baghaver, mark og eng. Banen har fra 1866 til 1974 befordret rejsende enten fra Haderslev og ud i verden eller rejsende fra nær og fjern ind til købstaden. Haderslev kunne indtil 1999 modtage gods via jernbanen.
Entré: Voksne 150 kr. Børn 75 kr. Køb billetter online her.
Arrangør: Sydjyllands Veterantog.