Skakturnering

VOJENS SKAKKLUB indbyder hermed for 45. gang til julehurtigturnering i Vojens. Turneringen indgår som 4. afdeling af Syd Grand Prix serien 2017-18.

 

Spillested: Lagoniskolens Aula, Unionvej 2, 6500 Vojens.

Tidspunkt: Torsdag den 28. december 2017 kl. 9.30. Afslutning med præmieuddeling ca. kl. 18. Kom gerne i god tid inden turneringsstart.

 

Turneringsform:   Gruppeinddeling i ratingklasser. Flere klasser kan efter tilmeldingstallene samles i samme Monrad-gruppe, men spillere fra samme klasse skal spille i samme gruppe.
Herudover oprettes så vidt muligt en åben uratet skoleskakklasse for børn.

 

Reglement: Der spilles 7 runder. Betænkningstid: 20 minutter pr. spiller + 5 sekunders bonus pr. træk fra træk 1 i grupper, hvor der bruges elektroniske ure. Ellers 25 minutter til hver spiller pr. parti.
Turneringerne afvikles efter FIDEs regler for hurtigskak, således som disse er bekendtgjort i Skakhåndbogen. Der spilles efter Monrad-systemet. Der er rygeforbud på spillestedet, lige som tændte mobiltelefoner er forbudt under turneringen. Turneringen hurtigskakrates.

 

Indskud: Voksne og pensionister:   150,- kr.
Ungdom (under 20 år):   100,-kr.
Skoleskakklassen:   50 kr.
Præmer: 20 kr. af indskuddet pr. deltager (skoleskakspillere dog 10 kr.) går til den fælles præmiepulje for hele SGP-stævnerækken (7 stævner i løbet af sæson 2017-18). Resten af indskuddet bruges til præmier ved dette stævne. Præmielisten offentliggøres senest efter 3. runde. Højst 1 præmie pr. deltager.
Præmierne i den samlede serie er forbeholdt spillere fra Sydjysk Hovedkreds.

Forplejning: På spillestedet kan der købes kaffe, sodavand, pølser med brød, franskbrød med ost/pålæg m.m.

Tilmelding: Elektronisk – online på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=24671  eller pr. e-mail – og af hensyn til julen og præmiebestilling helst senest onsdag den 20.12.2017. Oplys navn, klub, DSU-hurtigskakrating pr. 01.09.2017, e-mail og evt. telefonnummer til:

Karl Posselt, Skjoldsvænge 6, 6500 Vojens, Telefon 7454 3423 eller 2392 0369
E-mail: vojensskakklub@gmail.com

Spillere, der skal deltage i skoleskakgruppen, bedes meddele det ved tilmelding .

Arrangør: Vojens Skakklub og Sydjysk Hovedkreds (Dansk Skak Union)