Fredagshøjskolen i Vojens. Foredrag ved tidl. Seminarielektor Jørn Buch: Versaillesfreden – Drøm og diktat
Tid: Fredag den 1. marts 2019, kl. 10-12
Sted: Vojens Kultur og Musikhus, Vestergade 20, 6500 Vojens
Program: Tidl. Seminarielektor Jørn Buch: Versaillesfreden – Drøm og diktat.
1.Verdenskrig kom til at danne skel mellem de såkaldte ”gode gamle dage” og den forvirrede og komplekse Mellemkrigstid med mange nye stater, som fik store økonomiske og sociale problemer. Versailles-freden pålagde bl.a. Tyskland enorme krigsskadeserstatninger, men var også med til at sikre mere retfærdige grænser i det nye Europa, da mange af de nye grænser blev trukket ud fra det nye princip om nationernes selvbestemmelsesret. Men det blev ikke alle grænser, som var så moderne, hvad der skulle give store problemer. Danmark havde været neutral under 1.Verdenskrig, men med Versailles-freden gik drømmen om en Genforening med dele af Sønderjylland i opfyldelse med folkeafstemningen i 1920.
Foredraget vil gøre rede for baggrunden for Versailles-freden og dens indhold, ligesom der vil blive diskuteret dens konsekvenser for udviklingen i Mellemkrigstiden og dermed for udbruddet af 2.Verdenskrig kun 20 år efter Versailles-fredens ikrafttræden..
Entré/billetter: 300 kr. for foredragsrække med 3 foredrag + tur til Kunstmuseet i Tønder. Tilmelding/billetter her.
Foredraget som enkeltarrangement koster 100 kr.
Supplerende info: Fredagshøjskolen i Vojens består i foråret 2019 af 3 foredrag og en tur til Kunstmuseet i Tønder.
3 foredrag og et besøg på Kunstmuseet i Tønder, ialt 300 kr. Læs mere her. Enkeltforedrag 100 kr, Tur til Tønder alene 150 kr.
Foredragene afholdes på Vojens Kultur-og musikhus, Vestergade 20 i Vojens. Fredage kl. 10.00 – 12.00
Arrangør: FOF Haderslev.