Mark og Christoffer – Julekoncert

21/11/2023 19:30 - 21:30

Tid: tirsdag den 21. og onsdag 22. november 2023 kl. 19:30.

Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens.

Program: Mark & Christoffer Julekoncert på Tørning Mølle tirsdag den 21. og onsdag 22. november 2023 kl. 19:30.
Gavesækken er fuld af musikalske julelækkerier, når Mark & Christoffer giver julekoncert på Tørning Mølle i november. Med en god blanding af velkendte klassikere og nyere julehits sørger duoen for, at du går hjem med et kæmpe smil på læberne og en julestemning helt ind i inderste hjertekammer. De 2 koncerter i 2022 var helt, helt fantastiske og en kæmpe succes.

Julekoncerten er også et tilbageblik på det forgangne år og indeholder et hyldestmedley til en kunstner, der har gjort sig bemærket i årets løb. Således er koncerten ny og vedkommende – og samtidig fuld af tradition.

Mark og Christoffer – to sangstemmer – to guitarer.

Den sønderjyske duo Mark & Christoffer blev dannet i Sønderborg i 1998 og har gennem årene underholdt til stort set alle typer arrangementer og uanset hvor er opskriften den samme: to sangstemmer, to westernguitarer, gode sange, godt humør og gedigent håndværk.

Det er muligt at købe vin, fadøl og vand som kan nydes under koncerten. Der kan købes kaffe og småkager til pausen.

Entre: Kr. 270. Medlemmer af Tørning Mølles Støttekreds kr. 240. Billetter købes på tlf. 7450 7450 eller på mail KLIK HER.

Se plakat KLIK HER.

Arrangør: Tørning Mølle.