Fredagshøjskolen i Vojens (FOF)

11/10/2019 10:00 - 12:00

Tid: Fredag den 11. oktober 2019, kl. 10-12

Sted: Vojens Kultur og Musikhus, Vestergade 20, 6500 Vojens

Program: Johnny Harboe og Jacob Høvsgaard: Dannebrog I år fejrer Dannebrog 800 års fødselsdag. Dette fejrer fortællerduoen Høvsgaard og Harboe med at invitere til fortælleforedrag.

Gennem otte spændende fortællinger belyses Dannebrogs betydning for den danske folkesjæl igennem de 800 år, der er gået, siden flaget ifølge myten faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i år 1219.

Fortællingerne vil bringe publikum vidt omkring. I krig, til jul, på ferie, på havet og til landskamp; Dannebrog har været allestedsnærværende i al den tid danskerne har kaldt sig for danske. Af samme grund klinger spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk, med i alle fortællingerne.

Fortællingerne er fiktive, men vil være baseret på virkelige begivenheder.

Entré/billetter: 300 kr. for hele foredragsrækken med 3 foredrag + tur til Ribe. Tilmelding/billetter her.
Foredraget som enkeltarrangement koster 100 kr. Turen til Ribe koster 200 kr.

Supplerende info: Fredagshøjskolen i Vojens består i efteråret 2019 af 3 foredrag og et besøg i Ribe,  ialt 300 kr. Enkeltforedrag 100 kr, tur til Ribe alene 200 kr.

Arrangør: FOF Haderslev.