Fredagshøjskolen i Vojens: De hvide busser

24/01/2020 10:00 - 12:00

Tid: Fredag den 24.1.2020 kl. 10-12.

Sted: Vojens Kultur og Musikhus, Vestergade 20, 6500 Vojens

Program:Arne Doktor: De hvide busser
Gennem en lang karriere som rejseleder har foredragsholder Arne Doktor mødt mange mennesker. Én af dem var en af de vognmænd, der deltog i Folke Bernadotte-aktionen med de hvide busser i slutningen af Anden Verdenskrig.Folke Bernadotte var en svensk diplomat, der blev kendt for sit arbejde med at få frigivet danske og norske fanger fra tyske koncentrationslejre .Han var leder af en storstilet Røde Kors-hjælpeaktion i februar-maj 1945. Efter forhandlinger med bl.a. Heinrich Himmler lykkedes det Bernadotte at befri ca. 30.000 koncentrationslejrfanger og transportere dem i hvide busser fra Tyskland til Sverige.
Om denne berømte aktion fortæller Arne Doktor.

Entré/billetter: 300 kr. for hele foredragsrækken med 3 foredrag + tur til Kobbermølle. Tilmelding/billetter her.
Foredraget som enkeltarrangement koster 100 kr.

Supplerende info: Fredagshøjskolen i Vojens består i foråret 2020 af 3 foredrag og et besøg i Kobbermølle,  ialt 300 kr. Enkeltforedrag 100 kr, tur til Kobbermølle alene 150 kr.

Arrangør: FOF Haderslev.