Frie fodspor på Hærvejen

07/03/2024 18:30 - 20:30

Tid: Torsdag den 7. marts 2024 kl. 18.30-20.30

Sted: Vojens Bibliotek,  Rådhuscentret 7, 6500 Vojens

Program: Frie fodspor på Hærvejen. Marie Lau Florin fra vandrebloggen Frie fodspor fortæller levende, ærligt og humoristisk om sine oplevelser og erfaringer fra sommerens 645 km vandring ad Hærvejen fra Hirtshals og Frederikshavn til Padborg.
Hør om Maries kærlighed til Hærvejen – Danmarks Camino – og lad dig inspirere til et vandreeventyr gennem Danmark fra høje klitter til dybe fosdale, igennem smalle lyngstier og ad snoede skovstier. I foredraget deler Marie brugbare tips til planlægningen og overnatningsmulighederne på Hærvejen, hvad end du er til indendørs overnatning eller telt.

Er du i tvivl om pakkelisten til Hærvejen, kan du også blive klog på, hvad der er godt at have med i rygsækken, og hvilke gram, der er værd at spare.

Entré: 50 kr. Køb billetten her.

Arrangør: Haderslev Bibliotekerne/Vojens Bibliotek