Næstehjælp – når du møder en, der har mistet

09/02/2022 14:30 - 09/03/2022 16:30

Tid: ONSDAG DEN 9. MARTS 2022 KL. 14.30-16.30

Sted: Vojens Sognegård, Østerled 4, 6500 Vojens.

Program: Næstehjælp – når du møder en, der har mistet”
Kom til sogneeftermiddag i Vojens sognegård, hvor hospicepræst Ingeborg Kastberg kommer og fortæller om et vigtigt emne ud fra sin nyudgivne bog fra 2021 ”Næstehjælp – når du møder en, der har mistet”, som hun har skrevet sammen med psykolog Lisbeth Bulig.
Bogen behandler et tema, som vi sjældent taler om, selvom det er evigt aktuelt: Hvordan er man en god næste for mennesker, som har mistet? De efterlevende efter dødsfald fortæller, at opmærksomheden er overvældende de første uger og måneder, men så klinger det af, og verden lader til at have glemt, hvad der skete. Hvordan ser de, der har mistet, verden, efter at den er blevet forandret? Hvad slås de med? Og hvordan hjælper vi dem? Det eneste man kan gøre forkert, er ikke at gøre noget.
Eftermiddagen vil bestå af oplæg og diskussion, og det vil være muligt at købe bogen.

Entré: Der serveres kaffe og kage. Gratis, ingen tilmelding, bare kom!

Arrangør: Vojens Sogns Menighedsråd