Vojens by – set udefra

Leveret af Forum Vojens

Der er formentlig en grund til, at vi, der bor i Vojens, bor i Vojens! Vi kan så vælge at acceptere, at tingene “er, som de er og bliver som de bliver” – eller vi kan arbejde på at forbedre forholdene. Uanset hvad, kan vi lære af at lytte til folk, der iagttager byen udefra.

I en ca. 1 år gammel rapport, der tager temperaturen på 31 byer i Region Syddanmark, indledes beskrivelsen af Vojens således: “Vojens giver et imødekommende og grønt indtryk. Byen har en velbevaret hovedgade på trods af udfordringer med tomme butikker…” Rapporten kommer også med forslag til handling.
Hele rapporten kan findes her. Vojens beskrives på side 45.