Metal Mania 2018

View Calendar
27/01/2018 20:30 - 28/01/2018 01:30

Metal Mania 2018

Tid: Lørdag den 27. januar 2018 kl. 20.30

Sted: Banehuset, Industrivej 17, 6560 Sommersted

Program: Så skal der virkelig headbanges og rockes med i Banehuset. METAL MANIA 2018 er nu klar med 3 bands.
– Thouch of Judas
– Disrule
– Stone Cadaver
Touch of Judas, som er en ægte hyldest til “The Metal God” Rob Halford og Judas Priest, har spillet både i DK og udlandet med stor succes. Bandet leverer en pragtpræsentation hver gang, og man er ikke i tvivl, at de elsker Judas Priest.
Disrule er et stonerrock band fra Silkeborg. Dannet i 2014 af NP Nielsen (The Kandidate), Søren Dybdal (Division666), Frank Sørensen (ex-Leech Feeder) og Allan Segalt fra det midtjyske kultband Blomst! Disrule koger deres stonerrock ned til dens basiske ingredienser – I korte numre fyldt til randen med riffs og rytmisk overskud. Disrule kan også bryste sig af to forsangere, et feature der skubber bandet helt ud over scenekanten.
Stone Cadaver er en hårdtslående trio, som virkelig fyrer den max af. Forestil dig 3 fyre, som mixer
Black Sabbath og Deep Purple med fede guitar-riffs, og krydrer dette med en energi, som en knytnæve lige i fjæset fra Mike Tyson, da han var på sit højeste, Ja, så har du faktisk det, som Stone Cadaver er.

Entré: 125 kr. + gebyr. Biletter kan købes her.

Arrangør: Banehuset