Vojens Kultur og Musikhus

Leveret af Forum Vojens

Borgerne i Vojens har et fint hus midt i byens hovedgade. Det bruges ikke alene af eleverne fra den kommunale musikskole, men lægger lokaler til en række aktiviteter med offentlig adgang.

Med en ny, selvstændig hjemmeside er Vojens Kultur og Musikhus blevet meget mere synlig på nettet. Samtidig begynder huset at lægge lokaler til endnu flere arrangementer end hidtil. Frokostjazz-arrangementerne kan desværre ikke gennemføres, så længe der er restriktioner på forsamlingsstørrelse. Til gengæld begynder Vojens Kultur og Musikhus i efteråret 2020 med at livestreame Offentlige Foredrag i Naturvidenskab fra Aarhus Universitet. Dermed udvides efterårsprogrammet med 6 foredragsaftner, der supplerer de tilbagevendende arrangementer – bl.a. maleriudstillingerne og FOFs Fredagshøjskole i Vojens.

Vojens Kultur og Musikhus drives som en selvejende institution med egen bestyrelse.

Affaldsindsamling i Vojens

Leveret af Forum Vojens
HUSK. Det er lørdag den 19. september 2020, Forum Vojens holder affaldsindsamling.
Vi mødes kl. 10 ved Aktivitetscentret Povlsbjerg (Glentevej 39 i Vojens).
Efter velkomst og fordeling af ruter samler vi ind i ca. 2 timer. Efter indsamlingen byder Forum Vojens på lidt mad og drikke i aktivitetscentret Povlsbjerg.
Klik på linket for at læse mere – og tilmeld dig gerne, så vi nogenlunde ved, hvor mange indsamlere, vi kan forvente – https://www.affaldsindsamlingen.dk/find-indsamling/18585-affaldsindsamling-i-vojens/
Tilmelding til Calle Simonsen (Forum Vojens) Send en sms til 61307040 eller mail til callesimonsen@gmail.com.
Du er også velkommen, selv om du ikke har tilmeldt dig.
Glæd dig til en renere by. Og skulle vi så ikke prøve at holde den ren…
Billedet er fra sidste års indsamling.

Fra årsmødet i Forum Vojens

Leveret af Forum Vojens

Torsdag den 3. september afholdt Forum Vojens sit årsmøde (generalforsamling) i Frøs Arenas konferencelokaler.

Det blev en positiv og udramatisk generalforsamling med almindelig ros til den siddende bestyrelse.

Hele bestyrelsens beretning kan læses her, og især følgende temaer blev draget frem i den efterfølgende diskussion:

  • Ønsket om at få lavet et nyt terapibassin, der kan rumme brugere fra de mange patientforeninger, der har helbredsmæssig gavn af varmt vand, og som har let ved at komme til Vojens i kraft af gode togforbindelser. Bassinet skal naturligvis placeres i forbindelse med Vojens Svømmehal
  • Ønsket om at få taget hul på en forbedring af stisystemet i Vojens i forlængelse af det idégrundlag til “et sammenhængende og trygt stisystem i Vojens“, som Forum Vojens har sendt som forslag til Haderslev Kommune
  • Politibetjeningen af Vojens – f.eks. med base i stationsbygningen
  • At Sønderjyske Motorvej ikke må blive en grænse mellem øst og vest i kommunen
  • Muligheden for en enklere organisering af det frivillige foreningsliv i byen

Alle valg var genvalg, og der deltog ca. 40 i årsmødet – heriblandt 6 kommunalpolitikere.

1 2 3 4 5 6 7 31