Åben landsby og Yoga-event i Hammelev

Leveret af Forum Vojens

Samtidig med den officielle indvielse af haludvidelsen i Hammelev har byens ildsjæle samlet en lang række aktiviteter og muligheder i et samlet program for “åben landsby” lørdag den 22. september 2018 kl. 11-17.

Se hele programmet her.

Men ikke nok med det! Søndag den 23. september kl. 10-15 er der Yoga-event i Hammelevhallen. Se programmet her.

DM i skoleudvikling – KaMiBe på Lagoniskolen

Leveret af Forum Vojens

Lagoniskolen er med i slutspurten om DM i skoleudvikling

KaMiBe (Karakterstyrker, mindfulness og bevægelse): Alle skolens klasser arbejder to-tre gange om ugen med KaMiBe, der er skemalagt i den understøttende undervisning. Kombinationen af de tre områder er en forrygende effektiv cocktail. Lagoniskolen oplever elever, der rykker markant, når det kommer til trivsel, motivation, optimisme, omstillingsparathed, nærvær, læringsparathed, relationer, læring, fællesskab og inklusion.

Lyder det langhåret, så hør, hvordan en elev oplever det:

“Det bedste er, når man endelig får helt ro. At der kun er en, der snakker ad gangen. Det er en af de timer, hvor vi altid når det – på et eller andet tidspunkt.  Vi lytter til hinanden. Når vi har haft KaMiBe, så er vi mere rolige i timen efter”.

Læs mere her.

Landsbydag i Jegerup

Leveret af Forum Vojens

Den lokale landsbyforening i Jegerup arrangerer landsbydag lørdag den 15. september 2018 kl. 9-20. Det begynder kl. 9 med flaghejsning, jagthornsblæsning og gratis morgenmad og slutter hen under aften med hyggelig fælles spisning.

Det hele foregår i området ved Jegerup Gamle Skole (Bygaden 18, Jegerup, 6500 Vojens).

Læs om de mange aktiviteter i programmet her.

Man behøver ikke at bo i Jegerup for at være med!

Fra landsbydagen i 2017
1 32 33 34 35 36 37 38 42