Borgerprojekter i Vojens

Leveret af Forum Vojens

Her er information om borgerprojekter, som Forum Vojens håber at kunne sætte i gang efter borgermødet, der afholdes i forbindelse med Årsmødet den 17. marts 2022 kl. 19. Se annonce og indkaldelse her.

Forum Vojens´ bestyrelse kan samle og informere om ideer, vi kan motivere og støtte økonomisk, men bestyrelsen har ikke kræfterne til at udføre alle ideerne i praksis

Derfor prøver vi at få flere borgere til at bidrage – på områder, de brænder for – med ideer, og som også er villige til at følge ideerne til dørs

Det har faktisk hele tiden været muligt at søge støtte hos Forum Vojens, men vi vil gerne have flere i gang.

Eksempler på Forum Vojens-støttede projekter, der kan betegnes som borgerprojekter, er bålhytte, shelters, toilet, læskur til discgolf og bord/bænk på krolfbanen i Fritidscentret.

Hvordan?

Forum Vojens afsætter en pulje, hvorfra borgere og foreninger (”aktivitetsgrupper”) kan søge penge til at gennemføre et eller flere projekter.

Kriterier

Projekterne skal i størst muligt omfang:

  • Være borgernære og synlige
  • Være offentligt tilgængelige
  • Have formål, der normalt ikke indgår i offentlige kerneopgaver
  • Så vidt muligt have bredere appel end blot at gavne ansøgerne selv, medlemmer af en forening eller på anden måde en lukket kreds
  • Passe ind i Forum Vojens’ formålsparagraf om at fremme og realisere en fortsat udvikling af Vojens

Deadline for ansøgninger

Projektforslag kan indsendes indtil torsdag den 19. maj 2022.

Udvælgelse

Forum Vojens´ bestyrelse bearbejder og vurderer herefter forslagene i forhold til kriterierne.

På et nyt borgermøde torsdag den 2. juni får de fremmødte lejlighed til at stemme på forslag, så der sker en prioritering og udvælgelse af de forslag, der gør sig fortjent til puljemidler fra Forum Vojens.

Ansøgningsskema

Et meget enkelt ansøgningsskema kan findes her. Udfyld og send det til forumvojens@gmail.com

Spørgsmål

Evt. spørgsmål til ordningen, der i første omgang gennemføres som forsøg i 2022, kan fås på mødet den 17. marts eller kan mailes til forumvojens@gmail.com

Invitation til Årsmøde 2022

Leveret af Forum Vojens

Supplerende oplysninger

Foreningen Forum Vojens´ gældende vedtægter

Forslag til (3) vedtægtsændringer. Forslagene blev vedtaget på Årsmødet den 2. september 2021, men kræver endelig godkendelse på det kommende årsmøde den 17. marts 2022.

Til pkt. 6 på dagsordenen: Behandling af indkomne forslag er der indkommet følgende forslag fra Anders Møller:

“I forbindelse med Forum Vojens’ Generalforsamling den 17 marts 2022 og på baggrund af de stigende og uhensigtsmæssige energipriser i bl.a. det tidligere Vojens Kommune, vil jeg gerne stille et forslag til, at Forum Vojens etablerer nogle arbejdsgrupper i berørte områder, for at undersøge og anskueliggøre mulighederne for den fremtidige energiforsyning i områderne.

Jeg stiller mig i den forbindelse til rådighed med min viden og redegør gerne yderligere for mine tanker på Generalforsamlingen.”

Anders Møller har den 08-03-2022 trukket sit forslag tilbage.

Foreningsoversigt

Leveret af Forum Vojens

Vojens er en sportsby, men foreningslivet er bredere end som så – og mange hobbies er godt dækket ind, hvis man gerne vil “gå til noget”.

For at hjælpe med overblikket har Forum Vojens samlet nogle få, men vigtige, oplysninger om foreningerne, så man kan se, hvad der findes i Vojens og omegn – og så man kan få kontakt til foreningen via hjemmeside eller Facebookside.

Du finder foreningsoversigten under menupunktet “Aktiv Fritid” her på siden – eller du kan gå direkte til foreningsoversigten ved at klikke på dette link.

Måske kender du er forening, der ikke er kommet med på oversigten. I så fald må du meget gerne give besked.

Send en mail til Forum Vojens – forumvojens@gmail.com.

1 2 3 4 5 6 40