Projekt Mental Sundhed for 65+
Vis os din favoritsti eller gå-rute!
Haderslev Kommune vil gerne invitere dig til at deltage i en kortlægning af stier og ruter. Her kan du læse mere om ideen og hvordan du kan bidrage til at gøre den til virkelighed.
Landdistriktsudvalget i Haderslev Kommune besluttede i februar 2021 at kortlægge stier og ruter i landdistrikterne i Haderslev Kommune. Der er brug for nogle vandreglade borgere til at hjælpe med opgaven. Et overblik over vandreruter i kommunen kan blive fantastisk inspiration til at fortsætte de gode vaner med motion i naturen, også når vi forhåbentlig er på den anden side af pandemien.
Det er ikke svært at være med, men det kræver lidt forberedelse:
Du skal bruge en smartphone, hvor du skal installere app-en “Ride with GPS”. Link til download til iPhone her. Link til download til Android her.
Når du så går en tur, skal du starte app-en og logge dig ind med et fælles Haderslev-login:
mail: landdistrikter@haderslev.dk og Password: Haderslev6100. Du finder mere vejledning i dette dokument. Derefter skal du lade app-en du optage ruten. Vil du gøre det ekstra godt, kan du supplere ved at tilføje en række informationer om stien eller ruten. Et hjælpeskema finder du her.
God tur – og tak for hjælpen!
Ny kommuneplan i høring – giv dit besyv med!
Ny kommuneplan i høring
Haderslev Byråd har den 30. marts 2021 godkendt forslag til Kommuneplan 2021-2033 for Haderslev Kommune, som nu er i høring. Kommuneplanforslaget kan ses her. Det kan godt være en stor mundfuld, men der findes en “pixi-udgave”, og der bliver holdt lokale borgermøder på nettet (Microsoft Teams).
Online borgermøde
Der bliver afholdt fire online borgermøder på Teams om planens overordnede indhold, hvoraf det ene om Vojens afholdes i aften, tirsdag den 11.maj kl. 19.30. Deltagelse i mødet kan ske ved at klikke her.
Borgermødet bliver “filmet”, så hvis du ikke har mulighed for at følge mødet i aften, kan du se/gense mødet her.
Afgiv høringssvar
Der er mulighed for at kommentere kommuneplanforslaget, som er i høring frem til den 30. juni 2021. I så fald skal du gå ind på Haderslev Kommunes “høringsportal” og oprette dig som bruger. Derefter kan du skrive en kommentar eller vedhæfte et dokument med dit høringssvar.