Tørning Mølle

Upcoming events

  • 19/09/2024 19:30 - 19/09/2024 22:00

     

    Tid: Torsdag 19. september 2024 kl. 19.30. Dørene åbnes 18.30

    Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens

    Program: Koncert med the BOSS - Tribute to Springsteen. Bandet som blev dannet i 2008 med stor kærlighed til Rock n´Roll, levereret energisk show ud over det sædvanlige. De tager publikum med på en fantastisk rundrejse med numre som " Born in the USA", " Dancing in the dark"  og " Hungry Heart". Bruce Springsteen er kendt for sin imponerende energi på scenen, derfor kræver det noget helt særligt af et coverband at kunne levere en koncert i Springsteens ånd. Det kan The Boss - Tribute to Springsteen.

    Publikum placeres ved caféborde og det er muligt at købe vin, fadøl og vand som kan nydes under koncerten. Før forestillingen kan der bestilles kaffe og småkager til pausen.

    Se plakat  KLIK HER.

    Entre: Billetter kr. 250 købes / bestilles på tlf. 7450 7450 eller mail KLIK HER. Billetter medlemmer af støttekredsen kr. 220.

    Arrangør: Tørning Mølle

     

  • 06/10/2024 14:00 - 06/10/2024 16:30

    Foredrag " Alene i vildmarken med Falkemanden" på Tørning Mølle.

    .... alt det du ikke så på TV.

    Vinder af " Alene i vildmarken" falkemanden Flemming Sanggaard inviterer alle med på sit vilde eventyr. 60 dage - på bryllupsrejse - i vildmarken.

    Dette er den ærlige med samtidig spændende og underholdende historie om falkemandens deltagelse i verdens enkleste konkurrence: bliv længst og vind.

    Sult, isolation, kulde og ekstremt vejr var falkemandens ubarmhjertelige modstandere. Kun via sin viljestyrke, sit humør og sine færdigheder, så stod falkemanden - efter hele 60 dage - tilbage som vinderen.

    Hvorfor tilmeldte falkemanden sig overhovedet som deltager i et så voldsomt eksperiment? Og hvilken bagage i " livs-kufferten" muliggjorde falkemandens sejr? Hvordan kan man kontrollere savnet til sin dejlige kone, sine børn og familien?

    Boede falkemanden i et simpelt mudret shelter, eller havde han i virkeligheden bygget et drænet og topisoleret vinkelvilla, som i hele 8 tv-afsnit bare aldrig blev vist?

    Få svar på disse, samt masser af andre spørgsmål.

    Billetter kr. 130 købes/bestilles på tlf 7450 7450 eller mail KLIK HER.

    Der kan købes kaffe, kage, øl, vand og vin

     

  • 24/10/2024 19:30 - 24/10/2024 22:00

    Tid: 24. oktober 2024 kl.19.30. Dørene åbnes 18.30.

    Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens

    Program: Som alle foregående koncerter, var den i 2023 igen en succes, så vi kan igen glæde os til at opleve de 4 musikalske brødre Rasmus, Alexander, Lukas og Jacob alle med efternavnet Nielsen på Tørning Mølle, når de fortolker den Irske folkemusik. Det bliver igen en stor oplevelse.

    Disse stærk musikalske brødre blander flerstemmig sang, irske fløjter, guitarer, violin, tenorbanjo, bouzouki, mandolin, kontrabas og rammetrommer sammen til en imponerende helhed, og noget af det tætteste man kommer på irsk musik i Danmark. Brødrene finder de gamle irske sange og melodier frem og fortolker dem ind i deres eget univers, men formår samtidig at bibeholde en brændende ægthed og en dyb respekt for traditionen.

    Publikum placeres ved caféborde og det er muligt at købe vin, fadøl, og vand som kan nydes under koncerten. Før forestillingen kan der bestilles kaffe og småkager til pausen.

    Se plakat KLIK HER.

    Publikum placeres ved caféborde og det er muligt at købe vin, fadøl og vand som kan nydes under koncerten. Før forestillingen kan der bestilles kaffe og småkager til pausen.

    Entre: Billetter kr. 260 købes / bestilles på tlf. 7450 7450 eller på MAIL. Billetter medlemmer af støttekredsen kr. 230.

    Arrangør: Tørning Mølle