Dokumentarfilm i verdensklasse tæt på dig

Leveret af Forum Vojens

HADERSLEV:DOX afholdes fra 10.–19. marts 2026 og byder på en række dokumentarfilm, der spænder bredt – fra det helt nære og menneskelige til de større spørgsmål om den verden, vi er en del af.

Filmene vises mange (9) forskellige steder i Haderslev Kommune og bringer dokumentarfilmen ud dér, hvor mennesker allerede mødes: i biografen, på kulturelle platforme og i byens fælles rum. Filmene vises på forskellige tidspunkter, så du kan nå at se dem alle, hvis du har lyst…

HADERSLEV:DOX er en festival, der opleves i fællesskab. Flere visninger ledsages derfor af oplæg og samtaler, som giver publikum mulighed for at blive klogere, stille spørgsmål og tage diskussionen med sig videre.

I vores lokalområde vises der film på Tørning Mølle, i Banehuset (Sommersted) og i Vojens Kultur- og Musikhus.

Se hele programmet her.

Den film, der vises i Vojens Kultur- og Musikhus lørdag den 14. marts kl. 16.30, hedder “Alle os og siloen“:

Aldersanbefaling: +13 år

Oplæg v. Thomas Skou Grindsted

Spillested: Vojens Kultur- og Musikhus, Vestergade 20, 6500 Vojens

Billet: 50 kr. inkl. kaffe og kage, købes via Mobilepay i døren

TilmeldingDa vi meget gerne vil have kaffe og kage klar til jer, så må I gerne tilmelde jer via dette link. Billetprisen betales med mobilpay i døren.

HADERSLEV:DOX er støttet af Kultursamvirket og Haderslev Kommune, og sker i samarbejde med CPH:DOX.