Formanden for Forum Vojens udnævnt til Æreshertug 2025

Leveret af Forum Vojens

Lørdag den 31. maj blev Karl Posselt, formand for Forum Vojens, på domkirkepladsen i Haderslev udnævnt til Æreshertug 2025 som anerkendelse for den frivillige indsats, han har ydet – fortrinsvis i Vojens – men en indsats, der vurderes til også at være til gavn for Haderslev Kommune kommunen som helhed.

Hæderen erbliver dokumenteret på en messingplade nedlagt på pladsen Ved Stormklokken, hvor de tidligere modtagere af hædersbevisningen også kan ses. En samlet oversigt kan findes på HaderslevWiki.

Udnævnelsen fandt sted som led i årets Hertug Hans Festival.

 

En æreshertug er en person eller en gruppe, der kan foreslås af borgere, og som derefter vælges af en komité ud fra følgende kriterier:

  • har gjort en positiv forskel i forhold til Haderslev Kommunes omdømme.
  • har bidraget til en positiv udvikling og vækst.
  • har leveret en ihærdig og vedvarende indsats udover det forventelige.
  • har været med til at gøre Haderslev Kommune sjovere, bedre og mere attraktiv.

 

Udnævnelsen har været omtalt i lokalpressen her:

Årsmøde (generalforsamling) i Forum Vojens

Leveret af Forum Vojens

Tilføjet den 20. marts 2025

Referat fra årsmødet kan findes her.


Når vi når frem til september 2025, har Forum Vojens 10 års fødselsdag. En god anledning til at se tilbage på nogle af de små og store ændringer, der er sket i byen – med Forum Vojens som medspiller på den ene eller anden måde.

Se en billedkavalkade som pdf her.

Hartmut Stockters Vojens-kort

Leveret af Forum Vojens

Vojens-kortet, der er ophængt i ventesalen på Vojens Station, er et resultat af billedkunstner Hartmut Stockters udforskning af Vojens. Kortet består af kendte, mindre kendte og selvopfundne steder. Vojenskortet er en invitation til at udforske både den kendte og ukendte omverden som en opdagelsesrejsende; gå en ny retning, se sig omkring, standse op og generelt bare være nysgerrig. Uanset om du bor i Vojens, er på besøg eller måske lige tager en afstikker fra din tur på Hærvejen.

Hartmut Stockter har sat fire stempelstationer op på nogle af de måske lidt mere hemmelige steder i Vojens. Her kan du stemple dit Vojens-kort, dit Hærvejspas eller en logbog. Stemplerne er forskellige og også lavet af Hartmut Stockter.

Du kan bruge kortet på Banegården som inspiration til at udforske nogle af byens g(l)emte steder.

Besøg stempelstationerne, og brug stempel og papir for at få et lille kunstværk med hjem som dokumentation for, at du har været der – eller som supplement til dit Hærvejspas.

Du finder de 4 stempelstationer her:

  • Birkeparken/Hærvejen, Trekanten 23. (N 55.15.10.6596 – E 9.18.21.5856)
  • Vojens Kirke, Graverbygningen, Østerled 2.  (N 55.14.56.8536 – E 9.18.54.5688)
  • Grammuseet/Lokalhistorisk Arkiv. Danmarksgade 16. (N 55.14.37.5648 – E 9.18.9.5954)
  • Skrydstruppigen (skulptur), Vestergade 63/Over Jerstalvej 5. (N 55.14.40.3404 – E 9.17.36.1248)

Du kan også se eller printe folderen med Vojens-kortet her.

Vojens-kortet er udviklet i samarbejde mellem kunstneren, Forum Vojens og andre lokale i Vojens, Kunsthal 6100 og Haderslev Kommune.

 

1 2 3 4 5 6 7 8 58