< 2018 >
marts 05 - marts 11
  • 05
    05.marts.mandag

    Birthe Wilke

    14:00 -16:00
    05/03/2018

    Birthe Wilke: En af 60èrnes mest populære sangstjerner

    Tid: Mandag den 5. marts 2018 kl. 14.

    Sted: Hammelev Sognehus, Kirkeforte 6, Hammelev, 6500 Vojens

    Program: Birthe Wilke: En af 60èrnes mest populære sangstjerner. Fra et liv som feteret sangstjerne i medgang og modgang, og til en nu mere tilbagetrukket tilværelse i Bevtoft.

    Entré: 30 kr., som dækker både kaffe og foredrag

    Arrangør: Brugerrådet, Hammelev Sogns Pensionistarbejde

  • 06
    06.marts.tirsdag

    Babysalmesang

    10:30 -11:30
    06/03/2018

    Babysalmesang i Vojens sognegård

    Tid: Hver tirsdag fra den 20. februar 2018 til og med tirsdag den 10. april 2018 kl. 10.30-11.30.

    Sted: Vojens Sognegård, Østerled 1, 6500 Vojens.

    Program/målgruppe: Vi synger salmer og sange med fagter til og hygger bagefter med kaffe. For alle babyer fra 0-12 måneder.

    Entré/tilmelding: Det er gratis at deltage, men tilmeld gerne på mail larsenogjakobsen@gmail.com

    Arrangør: Vojens Sogns Menighedsråd

     

    Peter Sabroe - journalist, samfundskritiker

    10:30 -12:30
    06/03/2018

     

    Tid: Tirsdag den 6. marts 2018 kl. 10.30.

    Sted: Dansk Klokkemuseums støberisal på Farrisvej 12, Over Lerte, 6560 Sommersted.

    Program: Jørn Jepsen fortæller om Peter Sabroe – journalist, samfundskritiker. Se også nedenfor.

    Entré: 70 kr. per person. I prisen er inkluderet kaffe eller te og 2 sandwiches.

    Tilmelding kan ske til: Helga Sørensen 2041 1122, Frida Taylor 7455 1183, Herdis Paaske 7455 2214, eller Hans Huss 7452 8530 eller mobil 2164 4478.

    Arrangør: Museerne i Over Lerte (Sønderjysk Skolemuseum og Dansk Klokkemuseum).


     

    Koncert i Vojens Kirke

    19:00 -20:00
    06/03/2018

    Spændende koncert i Vojens Kirke

    Tid: tirsdag den 6. marts 2018 kl. 19.00.

    Sted: Vojens Kirke, Østerled 1, 500 Vojens.

    Program: Andreas Tophøj og Rune Barslund beriger publikum med deres bud på ny dansk folkemusik. Den velspillende duo med jyske rødder optræder med violin, akkordeon, bratsch, whistle og vocal. Det er to erfarne herrer med et medrivende sammenpsil..

    Entré: Fri entré.

    Arrangør: Vojens Sogns Menighedsråd

     

  • 07
    07.marts.onsdag
    Ingen begivenheder
  • 08
    08.marts.torsdag

    Kaj Normann Andersen aften

    18:00 -21:00
    08/03/2018

    Kaj Normann Andersen aften

    Tid: Torsdag den 8. marts 2018 kl. 18-21

    Sted: Jegerup Præstegård, Kirketoften 7B, Jegerup, 6500 Vojens

    Program: Vi begynder aftenen med at spise sammen.
    Bagefter får vi besøg af 5 meget dygtige musikere, der vil præsentere nogle af de velkendte sange fra Kaj Normann Andersens store repertoire.
    Vi slutter aftenen af med kaffe og småkager.

    Entré: Alle er velkomne! Pris 50 kroner pr. person.

    Tilmelding til Birte Stark på tlf. 7454 0300 / bibsstark@bbsyd.dk

    Arrangør: Jegerup Sogns Menighedsråd

  • 09
    09.marts.fredag

    Mit liv med speedway på godt og ondt.

    10:00 -12:00
    09/03/2018

    Fredagshøjskolen i Vojens. Foredrag ved Erik Gundersen: Mit liv med speedway på godt og ondt.

    Tid: Fredag den 9. marts 2018, kl. 10-12

    Sted: Vojens Kultur og Musikhus, Vestergade 20, 6500 Vojens

    Program: Erik Gundersen bygger sit foredrag: `Mit liv med Speedway på godt og ondt` op omkring sin opvækst i Speedway sporten, helt fra starten i Danmark, flytningen til England i en alder af 18 år for at forfølge drømmene om at blive verdensmester og oplevelser i de 12 år i udlandet. Om at leve med det pres, der pludselig fulgte med den succes dansk speedway fik op igennem firserne. EG fortæller om ulykken, der på et split sekund ændrede tilværelsen og om det at leve med et handicap. Desuden om kampen tilbage til et liv hvor han stadigvæk er aktiv i sporten.

    Om Erik Gundersen:  Født 8. oktober 1959. Speedwaykører, der vandt 17 verdensmesterskaber. Herunder tre individuelle i 1984 i Göteborg, 1985 i Bradford, England og i 1988 i Vojens. Erik Gundersen blev invalid ved et massestyrt under VM-finalen i England for hold 17. september 1989. Han fik en slem rygmarvsskade og man gav ham ikke mange chancer for at overleve. Men efter en lang genoptræning går han i dag, selvom han er erklæret 70% invalid. Erik Gundersen er stadigvæk aktiv i sporten, da han pr. oktober 2007 blev ansat som ungdomstræner i Dansk Motor Union. I en årrække var Gundersen ligeledes landstræner for det danske landshold.

    Entré/billetter: 300 kr. for foredragsrække med 3 foredrag + tur til Genforenings- og Grænsemuseet. Tilmelding/billetter her.
    Foredraget som enkeltarrangement koster 100 kr.

    Supplerende info: Fredagshøjskolen i Vojens består i foråret 2018 af 3 foredrag og et besøg på Genforenings- og Grænsemuseet.
    Enkeltforedrag 100 kr (betales ved indgangen eller bestilles pr. telefon). Museumsbesøget alene: 150 kr.
    Foredragene afholdes på Vojens Kultur-og musikhus, Vestergade 20 i Vojens. Fredage kl. 10.00 – 12.00

    Arrangør: FOF Haderslev.


  • 10
    10.marts.lørdag

    DGI-mesterskab i bordtennis

    09:00 -17:00
    10/03/2018

    Tid: Lørdag den 10. marts 2018 kl. 9.

    Sted: Vojenshallen, Stadionparken 6, 6500 Vojens.

    Program: DGI-mesterskab i bordtennis. Der deltager 110 spillere fra hele regionen. Der skal spilles ca. 400 kampe på 22 borde, før alle mestre er kåret.

    Entré: Gratis adgang. Alle er velkomne.

    Arrangør: Vojens Bordtennisklub.

    Lokalopvisning i Nustrup

    09:15 -12:15
    10/03/2018

    Tid: Lørdag den 10. marts 2018 kl. 9.15-12.15

    Sted: Nustruphallen, Møllevej 24, Nustrup, 6500 Vojens

    Program: Se plakat

    Entré: Voksne 30 kr. Børn (3-14 år) 10 kr.

    Arrangør: Nustrup Ungdomsforening

     

     

     

     

     

    The Glam

    20:30 -01:30
    10/03/2018-11/03/2018

    The Glam

    Tid: Lørdag den 10. marts 2018 kl. 20.30

    Sted: Banehuset, Industrivej 17, 6560 Sommersted

    Program: Hamrende umoderne det er hvad THE GLAM er, men det er medlemmerne af THE GLAM ligeglade med, de hopper ikke med på modebølgen, de spiller rock med svaj I bukserne, plateau på støvlerne, glimmer på tøjet og glimt I øjet – faste I troen på at det de laver på scenen, holder hele vejen hjem hos publikum..​​​​
    THE GLAM har nemlig en udstråling, der får koncertgængere til at glemme, at THE GLAM, stort set lever på en forhistorisk kliché. Bandet beviser gang på gang, at rock IKKE behøver være en alvorlig sag, og at gode sange og dårlig smag er et fantastisk udgangspunkt for en fest.​​​​
    ​​​​​
    THE GLAM tager udgangspunkt i 70’ernes GLAM periode, men ingen af periodens populære navne er dog fredet, og for den sags skyld heller ikke andre…hvis der er knald på spiller vi det , Nyd når THE GLAM skånselsløst forkæler publikum med deres versioner af GLAM og rock.​​​​
    ​​​​​
    Numrene lyder som en tro kopi af originalen, men ørene kan dog ikke snyde øjnene, så hvad ser man: en flok originaler der ikke er de originale, Alt går dog over, og bedste som du tror du kender det næste nummer, så kaster THE GLAM sig ud i halsbrækkende vovestykker, som høre hjemme andre steder, det hele efter mottoet: Er det muligt – skal det prøves!

    Entré: 150 kr. + gebyr. Biletter kan købes her.

    Arrangør: Banehuset

    Hør The Glam på You Tube

     

     

  • 11
    11.marts.søndag

    Haderslev tunneldal - en fantastisk flot tur

    10:00 -16:00
    11/03/2018

    Tid: Søndag den 11. marts 2018, kl. 10:00

    Mødested: Vojens kirke, Østerled 1 6500 Vojens

    Program: Med Helga Mikkelsen (telefon 21915792) som turleder går ruten gennem Haderslev tunneldal – en af Danmarks længste tunneldale. Det foregår ad skovstier, markveje og skovveje i kuperet terræn. Turen er ikke blot en meget flot naturoplevelse, der er også mulighed for at opleve spætmejse, træløber og måske den mere sjældne grønspætte. Vi passerer Tørning Mølle – Christiansdal Vandværk – Hindemade, et stort yngleområde – Haderslev Dyrehave.

    Turen er på i alt ca. 17. km. Husk derfor mad og drikke.

    Der vil blive arrangeret transport tilbage til Vojens.

    Entré: Det er gratis at deltage. Alle er velkomne.

    Arrangør: Dansk Vandrelaug.

    Yderligere info: Dansk Vandrelaugs ture foregår i et jævnt tempo for at nyde naturen og være sammen med hinanden. Vi holder pauser undervejs for bl.a. at høre lidt om egnens historie og tømme madpakken og termokanden. Husk derfor mad og drikke.