Ud i det blå & grønne med People to People

Tid: Tirsdag 25. april 2023

Sted: Afgang/opsamling: Vojens (Østergadecentret, Østergade 3, 6500 Vojens) kl.09:15, Hammelev (Hammelev Hallen, Hammelev Bygade 28A, Hammelev, 6500 Vojens) kl. 09:20

Program: Vi skal i højderne på første dagtur.

Vi håber, at solen skinner, når vi tager på People to Peoples første dagtur i dette forår: Vi besøger smuk og storslået kuperet natur med de højeste punkter i det sønderjyske: Tirsdag 25. april går turen til Skamlingsbanke, som var de dansksindedes samlingssted, da Sønderjylland var besat af tyskerne fra 1864 til 1920. Så stedet emmer af historie om store forsamlinger.

Med sine 113 meter over havet, er Højskamling det højeste punkt i Sønderjylland.

Vores guide Else-Marie Hjorth vil indvie os i historien om Skamlingsbanken, mens vi går rundt i området.  Inden vi drager mod syd til Knivsbjerg ved Genner nord for Aabenraa – til det tyske mindretals samlingssted, serveres der frokost på Restaurant Skamlingsbanken.

Også på Knivsbjerg har vi lokal guide til at fortælle stedets spændende historie. Hvad angår kuperet terræn og den gode udsigt, så er Knivsbjerg ligeledes et af de højeste punkter i Sønderjylland med sine 95 meter over havet.

Besøget på Knivsbjerg rundes af med ”Kaffee und Kuchen” – og vi kører hjemad ca. kl. 16.

Entré: Pris for turen er 530 kr. pro pers – inklusive bus, guider, frokost (drikkelse for egen regning) og eftermiddagskaffe.

Tilmelding senest 10. april til Anna Marie Bohsen, mobil: 2532 8826, pr. mail: anma@post12.tele.dk . Alle er velkomne.

Arrangør: People to People – Chapter DK-Syd