Skum dig glad – lav dine egne flødeboller

Tid: Mandag 06.10.2025 kl. 17:00-20:40

Sted: Hammelev Skole, Erik Eriksens Vej 7, Hammelev, 6500 Vojens

Program: Skum dig glad – lav dine egne flødeboller. Kursusleder John Bramsen.
Drømmer du om at mestre kunsten at lave flødeboller helt fra bunden? Så kom med til en hyggelig og lærerig workshop, hvor du lærer at lave flødeboller med luftigt fyld, marcipanbund og chokoladeovertræk. Du vælger selv om de skal smage af den klassiske vanilje eller af lakrids. Til sidst overtrækker vi flødebollerne med chokolade og pynter dem med forskellig pynt.

Det bliver en kreativ og sjov oplevelse i godt selskab og der vil være både kaffe og te på kande. Så tag gerne en veninde, ven eller kollega med – og bliv klar til at imponere familien.

Du vil få ca. 20 flødeboller med hjem.

Entré: DKK 265,-. Du skal desuden regne med udgifter til råvarer på ca. 125 kr., der afregnes direkte med underviseren. Online-tilmelding her

Arrangør: FOF-Sønderjylland