Sct. Hans på Tørning Mølle

Tid: 23. juni 2019 kl. 18 til 21:30

Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens

Program: Hvert år den 23. juni gribes vi af en vis uro i kroppen. Så skal vi have tændt bål på søen og have heksen sendt til Bloksbjerg. Traditionen tro møder der flere hundrede gæster op for at fejre Sct. Hans, få helstegt pattegris, nyde den gratis koncert og høre båltalen. Båltaler for 2019 er regionsrådsmedlem Mads Skau.

Som noget helt specielt bliver bålet afbrændt midt ude på Stevning Dam. Gæsterne dukker op tidlig på aftenen og der er så mulighed for at købe vin, øl, kaffe, eller en grillpølse mm. På bålpladsen bager Susanne og Keld snobrød med børnene.

Programmet for 2019 er (BEMÆRK NYE TIDER):

KL. 18:00 helstegt pattegris m. kartoffelsalat og blandet salat pris kr. 175 pr. kuvert (børn under 13 år kr. 85) og der skal forudbestilles på tlf. 7450 7450 eller bestil her. Spisningen finder sted i Kultur- og Aktivitetsladen.

Kl. 18:00 kan man GRATIS nyde musikken fra harmonikaorkesteret Harlekin. Koncerten finder sted i Kultur- og Aktivitetsladen.

Kl. 18:00 Is, øl, vin, vand.

Kl. 18:00 Grillpølser, kaffe, kage.

Kl. 18:30  vi bager snobrød med børnene på bålpladsen.

Kl. 20:30 bålsang, båltale og bålet tændes.

Årets båltaler: Regionsrådsmedlem Mads Skau.

Entre: Gratis adgang.

Arrangør: Tørning Mølle og Tørning Mølles Støttekreds.