Økodag – Køernes forårsfest – Vedsted Cotel

14/04/2019 10:00 - 14:00

Tid: Søndag den 14. april 2019 kl. 10:00 – 14:00

Sted: Tøndervej 89, Vedsted, 6500 Vojens

Program: Sanne og Svend Brodersen, der bor på det 500 år gamle Gram Slot, driver både Nybøl Cotel og Vedsted Cotel.
Økodag afholdes på Vedsted Cotel, hvor de 310 sortbrogede, økologiske køer slippes på græs til Økodag. Glæd jer til at opleve et moderne økologisk landbrug, hvor hele vejen fra jord til bord kan følges.

Økodag er en festdag! Og det er en af årets mest populære familieoplevelser. Tag din familie med ud på landet søndag den 14. april. Her kan I være med til at lukke øko-køerne på græs, for første gang efter en lang vinter i stalden. Det foregår præcis kl. 12.00. På gården er der smagsprøver på økologiske mejeriprodukter og rig mulighed for at smage, røre og lugte til økologien.
Glæd jer til en sjov og lærerig oplevelse på et økologisk landbrug.

Entré: Gratis adgang. Kom i god tid! Så kommer I ikke til at sidde i bilkø. Gårdene åbner kl. 10.00

Arrangør: Økodag gennemføres af Økologisk Landsforening i samarbejde med den lokale gårdejer og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them, Løgismose og Hansens Mejeri.