Tid: Onsdag den 18.02.2026 kl.14.00-16.00
Sted: Sydjysk Sparekasse Arena, Stadionparken 7, 6500 Vojens
Program: Koncertforedrag om Shu-bi-dua. Hør den vilde historie, som Michael Bundesen oplevede den, fortalt af Peter Ankarfeldt.
Shu-bi-dua solgte sammenlagt over seks millioner albummer, hvilket placerer dem blandt de bedst sælgende navne i Danmark nogensinde. Shu-bi-dua havde sans for raffinerede ordspil og underspillet humor, og det gik lige ind i danskernes hjerter.
Peter fortæller og synger 20 af de allerbedste hits bl.a. Hvalborg, Sexchikane, Vuffeli-vov, Danmark, Den røde tråd, Fed rock, Stærk tobak, We wanna be free, Costa Kalundborg, Askepot, Kære Lone, Tryk på, Folkevognen, McArine, Nam Nam m.fl.
Der udleveres sanghæfter, så I kan genopleve og nynne, synge eller skråle med på de dejlige sange. (Varighed 2 x 45 min.)
Entré: 75,- kr. som købes på billetten.dk. Alle er velkomne
Arrangør: Ældresagen Vojens


