Julespil på Tørning Mølle

Tid: Fredag d 10/12 kl. 19.00, Lørdag d 11/12 og Søndag d 12/12 begge dage kl 14.00

Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, Hammelev, 6500 Vojens

Program: Teater – og musikgruppen Tørning Mølle byder velkommen til årets gratis Julespil – Juleteater for alle.

Efter lang tids ned lukning og ingen mulighed for at komme i teateret, er der lys forude….. Teater og Musikgruppen Tørning Mølle, vil meget gerne give sit bidrag til at ALLE igen kan komme i teateret og få gang i julehumøret.
Vi synes kulturlivet har lidt en stor del under Corona og derfor vil vi gøre det muligt for alle, at kommer i teateret.

Derfor har vi besluttet at lave vores Juleforestilling GRATIS for alle i år, for at sprede glæde og julehygge til så mange som muligt og vi mener nu engang det er sjovere at spille for et stort publikum, end slet ikke at komme til at spille, som var konsekvensen af Corona sidste år.

Årets forestilling er en rigtig familieforestilling, med spændende mennesker og selvfølgelig skønne nisser, der ikke kan lade være med at drille lidt. Det handler om Niels kromand der modtager et mystisk brev om, at hans nevø kræver, at han skal overtage kroen… dette vil Niels selvfølgelig ikke være med til, og så starter forvirringen…

Entré: Gratis adgang. Hvis man synes, forestillingen har været underholdende, vil der være mulighed for at yde et økonomisk bidrag til Teater og musikgruppen Tørning Mølle, i den opstillede doneringskasse.

Da der er et begrænset antal pladser, anbefaler vi at I kommer i god tid, da vi går efter Først til “ Tørning” mølle princippet. Dørene åbner en halv time før forestillingen.
Der vil være mulighed for at købe kaffe/ the og sodavand, samt gløgg og æbleskiver.

Arrangør: Teater – og musikgruppen Tørning Mølle.