B. S. Ingemann – lysets digter

Tid: Tirsdag den 7. marts 2023, kl. 10.30.

Sted: Dansk Klokkemuseums støberisal, Farisvej 12, Over Lerte, 6560 Sommersted.

Program: Knud Bjarne Gjesing: B. S. Ingemann – lysets digter.

B. S. Ingemann er fortsat en af de mest elskede salmedigtere med sange som ”I østen stiger solen op” og ”Lysets engel går med glans”.

Men Ingemann skrev meget andet end salmer. Bl. a. gysernoveller, historiske romaner, tårevædede dramaer, barndomserindringer og skrifter om stjernehimlens symbolik og om menneskets genfødsel efter den fysiske død. Hans samlede værker udgør faktisk hele 41 bind, og han foregriber tanker, der også gør sig gældende i vor egen tids nyreligiøsitet. Blandt præster og teologer har han ikke altid været lige velset. I sin alderdom nægtede Grundtvig ligefrem at anerkende sin gamle ven som kristen. Hvad handler Ingemanns forfatterskab egentligt om – og hvorfor er han så kættersk? Et nyt og spændende foredrag af en af vores kendte og afholdte foredragsholdere gennem årene.

Entré: 70 kr. I prisen er inkluderet kaffe eller te og 2 sandwiches. Tilmelding er absolut nødvendig i år, og pladser tildeles efter først til mølle princippet. Tilmelding kan ske til Helga Sørensen 2041 1122, Herdis Paaske 7455 2214, mobil 6167 2214, Frida Taylor 7455 1183, mobil 2165 5480, eller Hans Huss mobil 2164 4478, eller 7452 8530.

Arrangør: Museerne i Lerte.