Fredagshøjskolen i Vojens – Entartete kunst

19/11/2021 10:00 - 12:00

Tid: Fredag den 19. november 2021 kl. 10-12.

Sted: Vojens Kultur og Musikhus, Vestergade 20, 6500 Vojens

Program: Jørn Buch: Entartete Kunst. Nazisternes kunstsyn. I 1937 lavede nazisterne i München den berømte og berygtede udstilling om Entartete Kunst, dvs. om det de mente var dekadent, degenereret kunst. Men samtidig blev der et andet sted i München lavet en udstilling om Tysk Kunst, dvs. om det nazisterne mente var den rette tyske kunst.

Blandt dem der blev stemplet som Entartet, degenereret, var de moderne og internationale navne som Kandinsky, Klee, Picasso, Nolde o.m.a. Nazisterne stemplede dermed alt, som var anderledes og fremadrettet, hvorimod de fremhævede Arno Breker oa. i den nationalt tilbageskuende Tyske Udstilling. Foredraget vil gøre rede for baggrunden for de to udstillinger, der blev vist mange steder i Tyskland, og der vil blive vist en lang række billeder og figurerer fra de to udstillinger, som skulle demonstrere, hvad der var ægte tysk, og hvad der var dekadent. Der vil blive diskuteret, hvad det var for et menneske- og kultursyn, som allerede i 1930’erne, dvs. før krigen, blev dominerende i det såkaldte Tredje Rige.

Entré/billetter: I alt 400 kr. for 3 foredrag og tur til Billund (Lego House). Køb billetten her.
I “løssalg” koster enkeltforedrag 100 kr. pr. stk. Turen til Billund (Lego House) koster 200 kr.

Supplerende info: Fredagshøjskolen i Vojens 3 foredrag og et besøg i Legohouse, i alt 400 kr. Enkeltforedrag 100 kr, tur til Legohouse alene 200 kr. Foredragene afholdes på Vojens Kultur-og musikhus, Vestergade 20 i Vojens. Fredage kl. 10.00 – 12.00

Arrangør: FOF Haderslev.