Tid: Fredag den 28. november 2025 kl. 10-12
Sted: Vojens Kultur- og musikhus, Vestergade 20 i Vojens
Program: Michael Linden-Vørnle: Exoplaneter – jagten på liv i rummet.
Siden 1995 har forskere opdaget planeter uden for vores eget solsystem – de såkaldte exoplaneter. I dag kender vi til over 7.500 af dem, og tallet vokser støt, efterhånden som nye teknologier åbner universet for os.
I dette spændende foredrag fortæller astrofysiker Michael Linden-Vørnle om, hvordan vi finder exoplaneter, og hvordan vi studerer deres egenskaber. Hvilke metoder bruger vi til at afsløre disse fjerne verdener? Hvad kan vi lære om deres atmosfærer, temperaturer og baner?
Og det mest fascinerende spørgsmål af alle – er nogen af dem måske endda hjemsted for liv i en eller anden form?
Dette foredrag er en del af vores fredagshøjskole. Du har mulighed for at købe adgang til hele foredragsrækken med rabat – læs mere her.
Entré: Fredagshøjskolen i Vojens består af 3 foredrag og en udflugt. Man kan vælge pakken med 3 foredrag til 445 kr. og tilkøbe udflugten – eller deltage i enkeltforedrag og udflugt hver for sig. Pris i løssalg for de 3 foredrag: 160 kr. pr. stk. Husk, at tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig dagens foredrag her.
Arrangør: FOF-Sønderjylland
Hele efterårssæsonprogrammet (“pakkeløsningen”) for Fredagshøjskolen i Vojens:
Her kan du i et hyggeligt fællesskab få tilfredsstillet både nysgerrighed og videbegær med inspirerende foredrag og fortællinger. Vi starter og slutter med en sang fra Højskolesangbogen. Undervejs i foredraget er der indlagt en pause.
Du kan tilmelde dig efteråret/forårets tre foredrag samlet eller enkeltvis, som det passer dig bedst. Husk, at tilmelding er nødvendig.
Fredagshøjskolen i Vojens består af tre foredrag – derudover kan du tilkøbe en udflugt, som gennemføres sammen med vores fredagshøjskoler i Haderslev.
Foredragene afholdes på Vojens Kultur- og musikhus, Vestergade 20 i Vojens. Fredage kl.10.00 – 12.00.
Fredag d. 26. september
Israel, Iran og Palæstinenserne
Foredragsholder: Deniz B. Serinci
Få et aktuelt og nuanceret indblik i Israel-Palæstina-konflikten, når journalist Deniz Serinci analyserer årsagerne, konsekvenserne og vejene mod mulig fred.
Fredag d. 24. oktober
Djævlens advokat
Foredragsholder: Flemming Rishøj
Et stærkt og tankevækkende foredrag om retfærdighed, menneskesyn og det personlige mod det tog da Geir Lippestad tog ansvaret for at forsvare Breivik, manden bag massakren på Utøya i Norge i 2011.
Fredag d. 28. november
Exoplaneter – jagten på liv i rummet
Foredragsholder: Michael Linden-Vørnle
Tag med på opdagelse i universet, når astrofysiker Michael Linden-Vørnle fortæller om exoplaneter og jagten på liv uden for vores solsystem.
Fredag d. 21. november
Udflugt (Kan tilkøbes ved køb af fuldt foredragsprogram)
Besøg til Tønder museerne og byvandring i Tønder by
Når du som deltager i Fredagshøjskolen Vojens melder dig til udflugten, får du samtidig adgang til et ekstra foredrag fredag d. 14. November kl. 13-15 på Bispen i Haderslev.
Wegner og Tønder – en designfortælling
Foredragsholder: Sally Schlosser Schmidt
Få en inspirerende introduktion til Museerne i Tønder og designikonet Hans J. Wegner i et foredrag, hvor kunst, kultur og møbeldesign smelter sammen.


