Almost Irish koncert på Tørning Mølle

10/10/2018 19:30 - 21:30

Almost Irish kommer tilbage til Tørning Mølle

Tid: onsdag den 10. oktober 2018 kl. 19:30

Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens

Program: Glæd jer til at opleve de 4 musikalske brødre Rasmus, Alexander, Lukas og Jacob alle med efternavnet Nielsen på Tørning Mølle, når de fortolker den Irske folkemusik.
Vi håber de igen får mulighed for at tage den Irske musiker Chris McMullan med som gæstemusiker. Chris spiller på uilleann pipe (irsk sække pibe) og Chris er en anerkendt musiker, der har spillet sammen med mange anerkendte orkestre og musikere.

Disse stærkt musikalske brødre blander flerstemmig sang, irske fløjter, guitarer, violin, tenorbanjo, bouzouki, mandolin, kontrabas og rammetrommer sammen til en imponerende helhed og noget af det tætteste man kommer på irsk musik i Danmark. Brødrene finder de gamle irske sange og melodier frem og fortolker dem ind i deres eget univers, men formår samtidig at bibeholde en brændende ægthed og en dyb respekt for traditionen.

Entré/Billetter: kr. 180. (Medlemmer af Tørning Mølles Støttekreds – rabat kr. 30).
Billetter købes ved henvendelse på MAIL eller på tlf. 7450 7450.

Nyd denne lækre koncert siddende ved caféborde, med et glas vin eller en øl. I pausen kan der købes kaffe med småkager.

Arrangør: Tørning Mølle

Se arrangementsplakaten her.