Årsmøde i Forum Vojens

30/03/2017 19:00 - 21:30

Årsmøde i Forum Vojens den 30. marts kl. 19 i SE-arenaen

Årsmødet i Forum Vojens kan bedst betegnes som et borgermøde.

Hvis du bor i Forum Vojens´  virkeområde – d.v.s. Vojens, Jegerup eller Skrydstrup og omegn og har interesse i foreningsarbejde – eller hvis du repræsenterer virksomheder, foreninger eller organisationer i området, kan du møde op på foreningens årsmøde (generalforsamling) og lade dig registrere som medlem. Medlemskontingentet er p.t. 0 kr.!

På årsmødet vil resultaterne af Forum Vojens´ arbejde og de planer for yderligere udvikling af Vojens, der er lavet, blive præsenteret. Bestyrelsens medlemmer er klar med roll-ups og dialog ved cafébordene.

Kom og giv dit besyv med. Der er nemlig både brug for ambassadører for den gode sag – og borgere, der vil bidrage med frivilligt arbejde inden for områder, de hver især har mest lyst til eller er særlig gode til.

Årsmødet fungerer naturligvis også som generalforsamling, hvor de formelle procedurer i henhold til vedtægterne bliver ordnet.


Bålhytte og shelters i Vojens Fritidscenter, som Forum Vojens har været med til at finansiere.

Arrangør: Forum Vojens