Åbent hus med guide på Christiansdal Vandkraftværk

26/06/2025 11:00 - 14:00

Tid: Torsdag den 26. juni 2025 kl.11-14 og hver torsdag til og med den 14. august.

Sted: Christiansdal Vandkraftværk, Christiansdalvej 50, 6500 Vojens

Program: Hen over sommeren er der hver torsdag kl. 11-14 åbent hus på Christiansdal Vandkraftværk. Det drives af frivillige, der viser rundt og fortæller den fantastiske historie om industrieventyret helt tilbage fra 1772, hvor det begyndte med en blikpladefabrik. Senere har der været lærredsvæveri og stampemølle, oliemølle, glasstøberi og spejlglasfabrik, fremstilling af cellulose og papir – indtil det hele fik en brat afslutning i 1907 da en kæmpebrand hærgede fabrikken. Efter branden blev vandkraftværket bygget, og værket producerer stadig strøm til nettet.

Du kan læse mere om Christiansdal her, men kom hellere på besøg!

Entré: Det koster kun kr. 20,- for guidning og det hele.

Arrangør: Tørning Mølle/Christiansdal Vandkraftværk