Vojens Høtte nr. 50

Leveret af Forum Vojens, Høtte | 0

Der er også byfester efter sommerferien. Vojens Høtte ligger altid i uge 34, så den er nem at huske.

2019 er jubilæumssæson med Høtte nr. 50. En kraftpræstation, for sådan en fest kommer ikke af sig selv.
Initiativtagerne og de mange frivillige, der er festens forudsætninger, har brug for og fortjener, at borgerne i by og opland bakker op ved at deltage. Igen i år kan man vælge mellem mange tilbud. Efterhånden som de enkelte programpunkter bliver klar, offentliggøres de på Høttehjemmesiden.

Vær særlig opmærksom på de arrangementer, der kræver billet på forhånd og hvor man skal være i god tid, hvis man vil være sikker.
Billetsalget er åbnet til Pigefrokosten og Jubilæumsfesten (kun 250 pladser). Begge arrangementer finder sted fredag den 23. august 2019. Klik på billederne herunder for at købe billetter.

Sæson for by- og sommerfester

Leveret af Forum Vojens | 0

I Danmark er sæsonen med sommerweekends, hvor man med en vis sandsynlighed kan forvente rimeligt vejr, ret kort. Derfor står sommerfesterne i kø lige nu:

I Jegerup synger dette års sommerfest på sidste vers. 24.-29. maj 2019 – se programmet her.

Mølby. Kristi Himmelfartsdag torsdag, den 30. maj 2019: En hyggelig havefest – se mere her.

Skrydstrup. 30. maj – 1. juni 2019 – se programmet her.

Hammelev. Happy Days i Hammelev. 31. maj – 2. juni 2019 – se programmet her.

Simmersted. 6. – 9. juni 2019 – programmet omdeles lokalt – læs mere her.

Over Jerstal. 7.-15. juni 2019 – se programmet her.

Vedsted. Vedsted Søfestival. 14.-15. juni 2019 – se programmet her.


 

Seniorbofællesskab i centrum af Vojens?!

Leveret af Forum Vojens | 0

Lejligheder i det tidligere Super Best.

Et informationsmøde mandag den 20. maj 2019 kl. 19 i E&I-Huset (Vestergade 13A, 6500 Vojens) skal vise, om der er interesse for at gå videre med planer om et seniorbofællesskab i centrum af Vojens.

Når man begynder at nærme sig pensionsalderen, gør man sig typisk nye overvejelser omkring boligsituationen Man vil måske gerne bo i lidt mindre, mere praktisk, tættere på byen med indkøbsmuligheder og andre tilbud, og så vil man især gerne have nem adgang til sociale fællesskaber. Det er de vigtigste ting, når ældre vælger seniorbofællesskaber til.

Klik her for at læse folderen om ideerne bag projektet.

Konfirmation 2019

Leveret af Forum Vojens | 0

Det er konfirmationstid, og oversigter over årets konfirmander kan findes i kirkeblade, på kirkernes Facebook-sider eller i de lokale ugeaviser. Herunder bringes listerne fra Kirkebladet for Vojens, Jegerup og Maugstrup sogn – samt links til konfirmandoversigter i Oksenvad, Skrydstrup og Sommersted.

I Skrydstrup kirke er der konfirmation Store Bededag – den 17. maj 2019. Det samme gælder Sommersted (17. maj kl. 10.30), mens konfirmation i Oksenvad kirke finder sted søndag den 19. maj kl. 10.30.. I Hammelev, Nustrup og Vedsted er årets konfirmationer overstået.

Forum Vojens nu i egne lokaler

Leveret af Forum Vojens | 0

FORUM VOJENS har fået stillet lokaler til rådighed på 1. sal i Danmarksgade 6-8 i Vojens. Foreningens frivillige har ryddet, malet og klargjort lokalerne. Der er også sat et fint skilt op, og FORUM VOJENS er flyttet ind.

Det er en stor fordel med et fast tilholdssted, hvor der er plads til kontor, arbejdsrum, et lille mødelokale og mulighed for at opbevare foreningens materialer.

Foreningen har indtil videre ikke fast kontor-/åbningstid, men man kan efter aftale få en snak med repræsentanter for bestyrelsen. Send en mail til post@forumvojens.dk eller kontakt formanden på tlf.: 2392 0369.

Forum Vojens har også adgang til et “butiksvindue” på adressen, og her vil information om foreningen og dens projekter inden længe blive udstillet.

 

 

Affaldsindsamling i Vojens

Leveret af Forum Vojens | 0

Alle kan være med til at gøre noget for klima og miljø. Brug et par timer på at hjælpe med til at gøre byen ren.

Det foregår søndag den 31. marts 2019 som led i en landsdækkende kampagne. Klik på billedet for at finde de praktiske oplysninger om indsamlingen.

Send os gerne på forhånd et tip om, hvor i byen der er mest affald.

Tilmeld dig som frivillig, så vi ved nogenlunde, hvor mange der kommer – men du er også velkommen, selv om du har glemt at tilmelde dig!

Vinterferie

Leveret af Forum Vojens | 0

 

Mange holder vinterferie sammen med skolerne i uge 7, men der er også nogle, der sørger for diverse muligheder for at gå til noget i ferien.

Forum Vojens´arrangementskalender her på siden kan bruges på mange måder. Hvis ikke du synes om at få den vist som månedskalender, er der andre muligheder for selv at vælge andre visninger. F.eks. som ugeoversigt som vist på billedet til højre eller som “opslagstavle” med hele månedens arrangementer foldet ud.

Prøv selv at eksperimentere med mulighederne.

Husk også at give Forum Vojens besked om lokale arrangementer (offentligt tilgængelige og af almen interesse), hvis vi ikke har dem med i kalenderen. Klik her for at sende en mail.

 

1 2 3 4 5