Må vi så få ro – ved Lola Jensen

07/05/2018 19:00 - 21:00

Tid: Mandag den 7. maj 2018 kl. 19:00-21:00

Sted: SE-arena – konference, Stadionparken 7, 6500 Vojens 

Program: Kom med til foredrag med Lola Jensen der med udgangspunkt i sin nye bog ”Må vi så få ro!” på en løftet, humoristisk, klar og vedkommende måde vil give os et indblik i det massive pres, der er i dag på børns pandelapper, hvor de er nødt til at optage og sortere øget læring, indtryk, oplevelser og dannelse under voksende tidspres og mindre forudsigelighed.
En overophedning af børnenes pandelapper kommer oftere og oftere til udtryk i form af følelsesmæssige udslag, øget temperament og tydelig stressfornemmelse. Lola vil bland andet komme ind på, hvor det er, at ”nedslagene” rammer børnenes pandelapper, hvordan det virker på børnene, og endelig hvilke muligheder der er for omlægning af vilkårene, der hvor det skønnes nødvendigt. Dette for at give en forståelse af barnets følsomhed og temperament samt ideer til hvordan at reducere “udslagene” og i stedet opnå mere ro i børnenes liv.
Som familievejleder møder Lola mange spændende mennesker, der har givet hende indblik i og erfaring om børn og deres forældre, om job og familieliv og ikke mindst omkring dialogen og dens finurligheder. Disse erfaringer har hun lovet at formidle videre på en humoristisk måde. Forældre i dag er fantastisk opmærksomme på deres børn, men det er ikke altid, at tanke og handling kommer til at stemme overens p.g.a. travlhed og usikkerhed.

Entré: DKK 125,00. Billetbestilling – klik her.

Arrangør: LOF Syd