Julekoncert med Vojenskoret

Tid: Torsdag den 14. december 2023 kl. 19

Sted: Vojens Kirke, Østerled, 6500 Vojens

Program: Julekoncert med Vojenskoret. Lad julefreden sænke sig over dig, mens du nyder tonerne af både kendte og nye julesange og salmer. Du får mulighed for at synge med undervejs og mærke den skønne julestemning indfinde sig.

Entré: Der er gratis entré – så invitér en ven på en hyggelig aften og hjælp os med at sprede juleglæden.

Arrangør: Vojens Sogns Menighedsråd og Vojenskoret

Related upcoming events

  • Forårskoncert med Vojenskoret
    29/05/2024 19:00 - 29/05/2024 21:30

    Tid: Onsdag d. 29. Maj 2024 kl 19.00 - ca. kl. 21.30

    Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens

    Program: Foråret er på sit højeste, sommeren nærmer sig og dermed også Vojens Korets traditionsrige koncert på Tørning Mølle med det store kage-tapas bord. Vi plukker en buket af de fineste sange til dig, som du kan nyde sammen med kaffe og lækre kager.
    Årets tema er en hyldest til livet. Vojens koret vil synge tekster af Rune T. Kidde, som har skrevet nogle fine romantiske digte. Komponisten Jakob Høgsbro har skabt nogle smukke og anderledes melodier til disse digte og samlet det hele i værket “Runeskrift - en hyldest til livet”.
    Der vil også blive dykket ned i danske sangskat. Specielt vil Jens Rosendahl, som gik bort omkring årsskiftet, blive mindet. Jens Rosendahl har skrevet mange smukke tekster omkring livet, så i løbet  af aftenen vil der blive rig mulighed for at synge med på nogle af disse sange.
    Det hele bliver bundet sammen af pianist Lene Jørgensen og korets dirigent Lene Diemer Jacobsen.

    Kom og vær med til en musikalsk hyldest til livet i de smukke omgivelser ved Tørning Mølle.

    Entré: 100 kr incl kaffe og kage (betales i døren)

    Arrangør: Vojens Koret