Funskate i Vojens 2018

03/02/2018 09:00 - 18:00

Funskate i Vojens 2018

Tid: Lørdag den 3. februar 2018, kl. ca. 9-18

Sted: Vojens Skøjtehal, Stadionallé 7, 6500 Vojens

Program: Funskate er en begynder konkurrence, hvor skøjteklubber fra hele Jylland og Fyn vil være repræsenteret. Der vil i alt komme 130 skøjteløber i alle alder og niveauer. Vojens Skøjteklub vil være flot repræsenteret med i alt 21 skøjteløbere.

Løberne deles op i forskellige grupper efter alder og niveau. Gruppen for de yngste hedder FunBubbles og her ligger alderen fra 6 år til 8 år. Gruppen for de ældste hedder FunCrystals og her ligger alderen fra 14 år til 18 år. FunCrystals er typisk den gruppe som står på spring til at væk fra Funskate konkurrence og Konkurrence gruppen.

Der konkurreres i 2 discipliner, program og elementer. Ved program skal løberen alene på isen og vise et indøvet program med musik. Ved elementer, skal alle løberne vise grundlæggende færdigheder, som f.eks. forlæns løb, forlæns rødspætter osv.

Program konkurrencen kører fra kl. 9 og slutter kl. 12. Element konkurrencen kører fra kl. 12.30 til kl. 18. Der vil herefter være præmieoverrækkelse.

Det er 3. og sidste konkurrence inden den store finale. 

Der er gratis adgang og masser af skøjteløb at kikke på hele dagen.

Under arrangementet vil der være besøg fra diverse skøjtebutikker, hvor der er mulighed for at gøre nogle gode køb.

Vojens Skøjteklub sælger på dagen løbergaver og andre nips til fine priser. Husk også at komme forbi vores tombola, hvor vi har masser af fine præmier.

Entré: Gratis adgang.

Arrangør: Vojens Skøjteklub og Dansk Skøjte Union