Almost Irish koncert på Tørning Mølle

View Calendar
11/10/2017 19:30 - 11/10/2017 21:30
Almost Irish koncert på Tørning Mølle Tid: 11. og 12. oktober 2017 kl. 19.30. Koncert med Almost Irish Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens Program: Koncerterne i 2015 og 16 var igen en stor succes. Så Almost Irish kommer tilbage onsdag den 11. og torsdag den 12 Oktober 2017 kl. 19:30, hvor vi kan glæde os til at opleve de 4 musikalske brødre Rasmus, Alexander, Lukas og Jacob alle med efternavnet Nielsen på Tørning Mølle, når de fortolker den Irske folkemusik. Det bliver igen en stor oplevelse. Igen i år har orkesteret taget den Irske musiker Chris McMullan med som gæstemusiker. Chris spiller på uilleann pipe (irsk sække pibe) og Chris er en anerkendt musiker, der har spillet sammen med mange anerkendte orkestre og musikere. Disse stærkt musikalske brødre blander flerstemmig sang, irske fløjter, guitarer, violin, tenorbanjo, bouzouki, mandolin, kontrabas og rammetrommer sammen til en imponerende helhed og noget af det tætteste man kommer på irsk musik i Danmark. Brødrene finder de gamle irske sange og melodier frem og fortolker dem ind i deres eget univers, men formår samtidig at bibeholde en brændende ægthed og en dyb respekt for traditionen. Nyd denne lækre koncert siddende ved caféborde, med et glas vin eller en øl. I pausen kan der købes kaffe med småkager. Entré/Billetter: kr. 175. (Medlemmer af Tørning Mølles Støttekreds - rabat kr. 30). Billetter købes ved henvendelse på MAIL eller på tlf. 7450 7450. Pladser anvises ved cafeborde. Arrangør: Tørning Mølle