Forårskoncert med Vojenskoret

 

Sammen med Lagoniskolens Juniorkor og publikum synger vi foråret ind. Begge kor er under ledelse af Lene Diemer Jacobsen. Ved klaveret Lene Jørgensen. Som sædvanlig serveres det store sønderjyske kaffebord i pausen.

 

 

Tid: Søndag den 21. maj kl. 14.30-17
Sted: Tørning Mølle, Tørningvej 6, 6500 Vojens
Entré inkl. kaffebord: 75 kr. Børn gratis i følge med voksne.
Yderligere oplysninger: se Vojenskorets hjemmeside.
Arrangør: Vojenskoret
Velkommen!

 

Sov ude

Lørdag den 20. maj 2017 sover hele Danmark ude.
Sov Ude er et nyt initiativ fra Det Danske Spejderkorps. Formålet er at få mange flere med ud i det fri.

Forum Vojens har finansieret og Vojens Rune Gruppe har bygget bålhytte og shelters på Overgårdsvej. Disse faciliteter er ikke kun for spejdere, men kan og må bruges af alle.

Lørdag den 20. maj fra kl. 10 og et døgn frem er erfarne friluftsmennesker klar til at hjælpe alle, der har lyst til at komme på besøg for at prøve at lave bål, se forskellige telte og hængekøjer til at sove i, bygge en bivuak, arbejde med knob, morse, kompas etc., lave medbragt mad over bål/grill, opleve skoven, hygge sig ved lejrbålet om aftenen – og måske sove ude!

Læs mere om arrangementet på Vojens Rune Gruppes FaceBook-side eller i arrangementskalenderen her på http://vojens.dk/.

Du kan også læse om de forskellige muligheder for at sove ude – her.

Tid: Start og Slut: Lørdag den 20. maj kl. 10.00 til søndag den 21. maj kl. 10.00
Sted: Overgårdsvej 19, 6500 Vojens
Entré: Gratis adgang. Tilmelding er ikke nødvendig.

Arrangør: DDS Vojens Rune Gruppe.

Banehuset Sommersted

Leveret af Ikke kategoriseret | 0

Headbangers night med Touch Of Judas og The Memory Remains.

Touch Of Judas er et Judas Priest tribute band, som på imponerende vis levere mange af klassikerne fra Judas Priest!

The Memory Remains er et Metallica tribute band. De spiller en god blanding af hele Metallica`s repertoire.

Tid: Lørdag, den 6. maj 2017, kl. 21.30.

Sted: Banehuset, Industrivej 17, Sommersted

Entré: Voksen 50 kr. Køb/bestil billet

Arrangør: Banehuset

Løbetræning for begyndere

Leveret af Vojens Løbeklub | 0

 

 

Vi tager både i mod nybegyndere og etablerede løbere denne aften som måtte være interesserede i at komme i gang i en klub hvor det sociale sammenhold vægtes højt.

 

 

Vojens Brass Band

Om os:

På hjemmefronten er orkestret et uundværligt led i Vojens. Selvfølgelig ses vi af mange ved Høtte optoget i august, men især har vi et stort og trofast publikum ved de to årlige koncerter i Vojens, nemlig promenadekoncerten i april og efterårskoncerten i november. Her er der fuldt hus i Bregnbjergskolens Aula, men vi er ikke flove over at fortælle, at der ved den første efterårskoncert var flere musikere end tilhørere!

Vojens Brass Band er et uniformeret orkester. Den første uniform fik vi i 1960-61. Det var en blå uniform med kasket. igennem de mange år har orkestret selvfølgelig fået nye uniformer, hver gang holdt i de blå farver. Den nuværende uniform, er meget mørkeblå/sort farvet.

Følg med på vores hjemmeside hvor der er masser af info og billeder…

www.vojensbrassband.dk

Velkommen til ny hjemmeside vojens.dk

Leveret af Ikke kategoriseret | 0

Med stor fornøjelse er Forum Vojens nu klar til at præsentere denne nye hjemmeside for Vojens.

vojens.dk skal være en dynamisk og nyttig informationskilde for beboere, tilflyttere og folk udefra. Vojens er kendt som en aktiv sportsby, men området har meget mere at byde på. Forum Vojens håber, at alle vil tage godt imod hjemmesiden og bidrage til, at vojens.dk bliver så indholdsrig og levende som mulig. Vi opfordrer derfor til, at arrangementer og andet af almen interesse lægges ind på hjemmesiden.

Vennekredsen

Leveret af Ikke kategoriseret | 0

Den første lørdag i måneden åbner Vennekredsen på Tingvejen dørene til et loppemarked uden lige. De gode fund er slet ikke det eneste du får med fra butikken. Her er musik, kaffe og salg af pølser med brød. Lige til at blive i godt humør af. Næste gang er lige om lidt.